Højlund i chok over meldingen: 'Jeg tog det ikke pænt'
Danskeren paf – forstår intet af beslutningen.

Danskeren paf – forstår intet af beslutningen.

Rasmus Højlund var stensikker.
Der var faktisk ingen tvivl, mente han.
Og derfor var han da også i chok, da han pludselig fik meldingen.
Danskeren var nemlig overbevist om, at han havde sendt Danmark i front søndag aften mod Wales.
Det endte dog med at blive walisiske Ben Davies, der blev noteret for et selvmål i situationen.
Til stor frustration for danskeren.
»Jeg synes, det er mit mål. Jeg står fast ved, at jeg får ramt bolden,« lød det fra Højlund, da han mødte pressen efter opgøret.
Her var det tydeligt, at det stadig irriterede angriberen helt enormt, at han ikke var blevet tildelt scoringen.
»Jeg tog det ikke pænt. Jeg reagerede ikke så godt. Men jeg tror og håber på, det bliver mit,« forklarede danskeren, der altså ikke har givet op i forhold til at kunne tilføje målet til samlingen:
»Jeg har ytret mit over for pressen og dommeren, og så må vi se, om der bliver gjort noget ved det.«
Danmark vandt søndag aften med 2-0 over Wales i Nations League.
Du kan læse B.T.s dom over kampen LIGE HER.
Og HER kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere.