Gustav Isaksen og et walisisk selvmål sørgede for en forløsende 2-0-sejr i nationalarenaen efter en rystende første halvleg.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Pyhhh... bare pust ud, Brian Riemer. I hvert fald for nu.

For søndagens sejr var godt nok EKSTREMT vigtig for både Danmark og den danske landstræner, som virkelig har fået med grovfilen af både fans og medier i flere måneder efterhånden – med rette i øvrigt.

Det havde simpelthen været en katastrofe af de helt, helt store, hvis det ikke var endt med tre point denne aften mod så ringe et hold som Wales. Altså, så var folkestemningen jo ganske enkelt sprunget i luften.

Du kan læse B.T.s karakterer til de danske spillere LIGE HER.

Alles øjne var rettet mod Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand i Parken. For det har været dem, som hele fodbold-Danmark har talt om de seneste dage.

Alle kender efterhånden til 'elefanten i rummet'-bomben. 

Og derfor var det da også specielt øjeblik, da de to midtbanekrigere omfavnede hinanden på banen få sekunder inden kampstart, mens de klappede i hænderne og hviskede et par et ord.

Danmark er på tavlen! Tre vigtige point i Nations League. Især med tanke på den – forventede – direkte kamp om tredjepladsen med Wales. 

Men... det er jo ikke ligefrem, fordi de danske præstationer har fået modstanderne til at ryste i bukserne de seneste dage.

Og derfor må vi vist allerede nu advare fodbold-Danmark. Det kan altså sagtens blive grumt både torsdag og søndag i næste uge, når mægtige Portugal kommer på besøg, inden der venter en svær udekamp i Cardiff.