Et fysisk monster.

Sådan kan man beskrive den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo.

På trods af, at han nærmer sig de 35 år, er fodboldspilleren i en fysisk forfatning, der formentlig gør de fleste mænd misundelige, og nu skriver flere medier herunder The Sun om hemmeligheden til Ronaldos næsten surrealistiske form og krop.

Nogle af de vigtigste ingredienser er op til seks måltider om dagen og... hele fem lure.

Dagen for Juventus-spilleren starter efter otte timers søvn - altid - så musklerne har ordentlig tid til at restituere og genopbygge sig selv efter den hårde træning.

Derefter byder morgenmaden byder på skinke, ost og fedtfattig yoghurt og indimellem også avokado toast. Hvis ikke han får sidstnævnte til morgenmad, bliver den til et mellemmåltid.

Derudover bygger Ronaldo primært sin diæt op omkring fisk og kylling. Frokostmåltider får han to af, hvoraf det første typisk består af en salat med kylling (det indeholder meget lidt fedt og har et højt indhold af protein, red.), mens den næste eksempelvis kunne være en salat med tun, oliven og æg.

Ligesom til frokost skal Ronaldo have to aftenmåltider, hvor fisk typisk er et hit. Portugiseren er svært glad for tun, sværdfisk og torsk.

Cristiano Ronaldo på ferie tidligere i år.
Cristiano Ronaldo på ferie tidligere i år. Foto: Instagram/cristiano
Vis mere

Det første kan eksempelvis består af sværdfisk og salat, mens aftenens andet og sidste aftenmåltid kan bestå af en bøf og eksempelvis blæksprutte. Det kunne også være den portugisiske specialitet bacalhau a la brasa - En ret, der består af torsk, løg, kartofler og røræg.

Og nå ja - så er der en ting, som er totalt no-go. Alkohol!

Cristiano Ronaldo kom til Juventus i sommeren 2018, hvor han skiftede fra Real Madrid.

Den italienske storklub betalte mere end 750 millioner kroner for superstjernen.