Christian Eriksen kan blive bedre end Michael Laudrup. Holdningen er Åge Hareides, og han har fire gode argumenter for dem.

Dem får du lige om lidt. For først skal vi en tur til Kosovo, hvor Danmark er landet og angiveligt har tændt op i de lokale fodboldfans, som har hungret efter billetter til testkampen.

Her får de lov at se de bedste af danskerne, lovede Åge Hareide til journalisterne fra Kosovo.

»Alle vores spillere er fit og i topform. Vi vil bruge alle vores udskiftere i morgen. Det betyder, at alle de kendte navne vil kunne ses,« siger Åge Hareide.

Og så kom de til det store spørgsmål. Om Christian Eriksen og Michael Laudrup. Laudrup er kåret til en af historiens største spillere, og lige nu er der ingen over Christian Eriksen i dansk fodbold.

Han spiller fast i Tottenham, første næsten egenhændigt Danmark til VM og er betragtet som en af Europas topspillere. Men kan han også overgå Michael Laudrup i historien?

»Det skal jeg tro, at han kan. Michael spillede i min tid, da jeg var spiller. Han var en stor spiller. Christan spiller i en anden tidsperiode i fodbolden.«

»Det er mange år siden, og fodbold har ændret sig meget. I dag spiller fodboldspillere flere kampe, de træner bedre, arbejder hårdere og har sværere kampe,« siger Åge Hareide og slår fast.

Åge Hareide og Thomas Delaney. Det danske fodboldlandshold holder pressemøde på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, onsdag den 20. marts 2019. Kosovo og Danmark mødes i en venskabskamp i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Åge Hareide og Thomas Delaney. Det danske fodboldlandshold holder pressemøde på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, onsdag den 20. marts 2019. Kosovo og Danmark mødes i en venskabskamp i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg tror, Christian overgår ham, hvis han fortsætter med at være fit.«

Christian Eriksen kommer næppe til at vinde årets spiller på Stadiumi Fadil Vokkri torsdag aften mod Kosovo. Men han kommer til at forberede sig til Danmarks næste store opgør mod Schweiz i Basel på tirsdag.

For det er den kamp, som Kosovo skal bruges til at forberede sig på. Det er den kamp, som Danmark helst ville have skippet for at kunne træne sig helt klar til den største hurdle på vejen mod EM-kvalifikation.

Det er også den kamp, som lige nu får Pristina til at summe. For de har fået Christian Eriksen på besøg.