1. juli 2018. Nizhny Novgorod. Stillingen er 1-1. Dommeren fløjter af efter 90 minutter og en sjat. Danmark får uafgjort mod Kroatien. Forlænget spilletid uden mål og så straffespark. Kroatien vinder.

»Jeg har set kampen nu. Men det tog lang tid, før jeg gjorde det. Jeg kiggede på straffesparkene først.«

Sådan fortæller Åge Hareide om den kamp, der en skøn juli-aften i Danmark samlede befolkningen til den foreløbige kulmination på nordmandens tid som dansk landstræner.

Han taler hurtigere og hurtigere, jo mere han kommer ind i snakken om kampen.

»Jeg synes, vi spiller godt i den forlængede spilletid. Vi har fuldstændig styr på dem. Vi har chancerne til at score. Drengene arbejdede sindssygt godt mod Kroatien, der virkelig var trætte. Præcist som vi havde planlagt. Da Kasper tager straffespark fra Modric kort før slutfløjt, tænkte vi alle: 'Det her er vores dag. Nu går vi videre.'«

Fredag blev Åge Hareide hædret med B.T. Coachers Prisen 2018 for at være årets træner i det forgange år.

Med prisen følger et gavekort på 20.000 kroner fra Coachers til udviklingsydelser, mens B.T. giver et gavekort på 10.000 kroner, som han har valgt at donere til henholdsvis Handicapforbundet og børneafdelingen på Rigshospitalet.

Han er glad for prisen, men gør hurtigt opmærksom på, at det er en holdpræstation. At hele holdet, spillerne og staben, fejrer sin sejre sammen. Det gælder også prisen.

Åge Hareide tildeles B.T. Coachers-prisen. Fra venstre: Preben Braagaard fra Coachers, landstræner Åge Hareide, B.T. Sportschef Søren Klæstrup og medlem af juryen bag B.T. Coachers Camilla Martin.
Åge Hareide tildeles B.T. Coachers-prisen. Fra venstre: Preben Braagaard fra Coachers, landstræner Åge Hareide, B.T. Sportschef Søren Klæstrup og medlem af juryen bag B.T. Coachers Camilla Martin. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Aldrig på ukendt grund

Hareide er dog bevidst om sin rolle som manden, der skal få det hele til at spille, og at det er ham, det falder tilbage på, når det ikke fungerer. Han vil gerne lede gennem mennesker.

»Jeg har altid været meget optaget af mennesker, og at det kunne få det bedste frem i i hvert enkelt individ. Jeg vil meget gerne ligge tæt på mine spiller. Så jeg rejser meget i vinterhalvåret og besøger dem, når vi ikke har kampe.«

Med erfaring som både klub- og landstræner ved han, at der er store udfordringer ved landstrænerjobbet på grund af den manglende tid. Derfor gælder det for ham om at bygge så meget rutine ind i holdet som muligt. Ikke at alle spillere skal være ældre og erfarne, men at der er vaner for spillerne, når de er med landsholdet.

»Du er afhængig af kontinuitet på spillersiden. De skal tage direktiverne i kampene meget hurtigt. Og så må du prøve at spille med de scenarier, som spillere kender fra deres klubber, så de ikke kommer på helt ukendt grund. Som landstræner skal du forsøge at bruge hver spillers gode kundskaber, og så må du give dem ansvar, for at det kan fungere,« siger Åge Hareide.

Af samme årsag har der ikke været meget udskiftning på Hareides landshold. Stort set samme trup har været med siden nordmandens start i 2016, hvilket William Kvist fremhæver kraftigt i nomineringen til B.T. Coachers Prisen. Kvist kalder det 'et bevidst valg', hvilker Hareide er helt enig i.

»Det er meget vigtigt med kontinuiteten, specielt på landsholdet. Der gælder det om at have kendt hinanden gennem længere tid, så man kan få et stærkt hold. William har helt ret i det, og han har selv været en af de her 'kontinuitetsbærere' på holdet, der stort set altid har spillet under mig, selvom han ikke nødvendigvis altid var den bedste i FCK. Men jeg ville have ham, fordi at personen William Kvist og det arbejde, han skulle lave i visse sammenhænge i vores spil, blandt andet at dække af mod kontra, var helt fantastisk.«

Sov i et døgn

VM-slutrunden i sommer var Hareides første. Derfor var der også mange indtryk, der skulle tages ind for ham.

»Det var sindssyg hårdt. Det opdagede jeg først bagefter. Opvarmningen til VM havde været meget blød med gode forhold og et par gode træningskampe. Da vi så kom i gang med første kamp ved VM, gik det hele sindssyg hurtigt. Jeg har prøvet på klubniveau, at der var kort tid mellem kampene, men ikke med den intensitet og det pres, der var på os hele vejen. Vi kørte på, kørte på, kørte på. Da jeg kom hjem, tror jeg, jeg lå et døgn i sengen i Sydhavnen. Men det var hårdt, spændende og intensivt, og efter noget tid kan du begynde at tage oplevelserne og alt det gode ind,« siger Åge Hareide.

For Danmark havde et godt VM. Man var en straffesparkskonkurrence fra en kvartfinale mod de russiske værter. Og som Hareide nævner, havde Danmark også selv chancerne til at afgøre kampen mod Kroatien før tid.

Men hvad gør en træner, når en flok spillere kommer ud efter 90 minutters fodbold og skal spille yderligere 30 minutter om en VM-kvartfinale - et resultat, Danmark kun har opnået én gang tidligere?

»Vi snakker om, hvilke rum vi skal angribe. Yussuf Poulsen smadrede deres venstre back hele dagen i næsten alle løbedueller. At vi ikke måtte tabe bolden i svære områder, som de også havde fokus på. At vi skal gå efter sejren. Vi skal ikke gå efter straffespark. Vi skal vinde. Og vi fik chancen. Men vi lærte af den situation, vi var i, og næste gang klarer vi det.«