Sagaen om Christian Eriksen blev efter mere end et år med rygter og spekulationer lukket, da den danske stjerne skiftede fra Tottenham til italienske Inter sidst i januars transfervindue.

Men havde det stået til Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, så havde Eriksen spillet i den røde United-trøje i dag.

Det afslører Danmarks norske landstræner, Åge Hareide, i det norske Champions League-studie.

»Der var klubber i England, der var interesseret i ham,« siger Hareide og tilføjer.

Foto: DANIELE MASCOLO
Vis mere

»Manchester United var interesseret i Christian Eriksen. Det ved jeg, at Ole Gunnar var.«

Men i sidste ende blev det den genopstandne Milano-klub, der fik danskerens eftertragtede underskrift.

»Der var snak om Real Madrid og til dels Barcelona ... men mest Real Madrid. Men undervejs meldte Inter og Conte (Inters træner, Antonio Conte, red.) deres interesse. Og de viste reel interesse for Christian, og det var det vigtigste.«

»Jeg tror, det var godt, han fik skiftet trumfet igennem. For det er frustrerende at sidde der, og man kan ikke gøre så meget andet end at spille,« konstaterer landstræneren.