Penge, penge og atter penge.

Premier League er i den grad kendt for at være en pengestærk liga, og det kan i den grad også ses på de største stjerners kontrakter.

Det er whisteblowerplatformen Football Leaks, der afslører de helt absurde lønninger og bonusser, som spillere som Alexis Sánchez, Mohamed Salah og Pierre-Emerick Aubameyang kan indkassere.

Læs også: Zlatans absurde løn-fald: Selv stort FCK-flop giver superstjernen baghjul!

Her er 18,6 millioner kontrakter, regneark, fakturaer og mails fra fodboldens verden blevet afsløret, og i en bog, der udkommer i slutningen af maj, kan man altså blandt andet læse om flere af de største Premier Leagues-spillere lukrative kontrakter.

Det skriver Daily Mail.

LÆS OM STJERNERNES LØNNINGER OG VILDE BONUSSER HERUNDER

29-årige Alexis Sánchez var en eftertragtet herre blandt flere klubber. Manchester United skulle derfor frem med den helt store pengepung, da de skulle hente ham i Arsenal.
29-årige Alexis Sánchez var en eftertragtet herre blandt flere klubber. Manchester United skulle derfor frem med den helt store pengepung, da de skulle hente ham i Arsenal. CARL RECINE

Alexis Sanchez (Manchester United)

  • Tjener 172 millioner kroner om året - eller cirka 3,3 millioner om ugen

  • 634.000 kroner for hver kamp han starter inde.

  • 56,6 millioner kroner i sign-on-fee (tiltrædelsesbonus) fordelt på seks årlige betalinger.

  • 8,5 millioner kroner i bonus, hvis Manchester United vinder Champions League.

  • 4,25 millioner kroner i bonus, hvis Manchester United vinder Premier League.

28-årige Aubameyang skiftede fra Dortmund til Arsenal i januar. Og det har bestemt ikke været billigt for den engelske storklub.
28-årige Aubameyang skiftede fra Dortmund til Arsenal i januar. Og det har bestemt ikke været billigt for den engelske storklub. DARREN STAPLES

Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal)

  • Tjener 87 millioner kroner om året - eller cirka 1,7 millioner om ugen

  • 128 millioner kroner i loyalitetsbonus betalt over fire omgange, før kontrakten løber ud i 2021.

  • Får 19,1 millioner kroner i Champions League-bonus. Den får han, selvom Arsenal ikke formåede at kvalificere sig til næste sæsons europæiske turnering.

  • 2,5 millioner kroner i bonus, hvis han formår at nå tallet 25 i mål plus assists på en sæson (han har 13, siden han kom til klubben i januar)

  • 423.000 kroner i bonus for hver kamp, hvor han starter og Arsenal vinder

Virgil Van Dijk blev hentet til Liverpool som den dyreste forsvarsspiller nogensinde. Og han har også en et hav af bonusser i sin kontrakt.
Virgil Van Dijk blev hentet til Liverpool som den dyreste forsvarsspiller nogensinde. Og han har også en et hav af bonusser i sin kontrakt. PHIL NOBLE

Virgil Van Dijk (Liverpool)

  • Tjener 55,1 millioner kroner om året - eller lidt over 1 million om ugen

  • 50,7 millioner kroner i sign-on-fee (tiltrædelsesbonus)

  • 42,3 millioner kroner i loyalitetsbonus

  • 633.000 kroner i bonus for 22 clean sheets på en sæson

  • 169.000 kroner i bonus for hvert mål eller assist han laver.

Henrikh Mkhitaryan skiftede til Arsenal i en byttehandel med Manchester United, der sendte Sánchez den anden vej.
Henrikh Mkhitaryan skiftede til Arsenal i en byttehandel med Manchester United, der sendte Sánchez den anden vej. CARL RECINE

Henrikh Mkhitaryan (Arsenal)

  • Tjener 63,4 millioner kroner om året - eller cirka 1,2 millioner om ugen

  • Hvis klubben udløser muligheden for yderligere ét års forlængelse vil lønnen stige til 105 millioner kroner om året - eller lidt over 2 millioner kroner om ugen

  • 73 millioner kroner i loyalitetsbonus

Mohamed Salah har været den helt store oplevelse i denne sæson. Og de mange mål har også kastet ekstra mønter af sig for egypteren, der ikke kommer til at mangle penge lige foreløbigt.
Mohamed Salah har været den helt store oplevelse i denne sæson. Og de mange mål har også kastet ekstra mønter af sig for egypteren, der ikke kommer til at mangle penge lige foreløbigt. EDDIE KEOGH

Mohamed Salah (Liverpool)

  • Tjener 54,4 millioner kroner om året - eller lige over 1 million om ugen

  • 21,1 millioner kroner i bonus, hvis han når op på 35 i mål plus assists - en bedrift, han allerede opnåede i februar måned.

Álvaro Morata får sig noget af en hyre i Chelsea. Og spanierens agent griner nok også hele vejen til banken.
Álvaro Morata får sig noget af en hyre i Chelsea. Og spanierens agent griner nok også hele vejen til banken. GERRY PENNY

Álvaro Morata (Chelsea)

  • Tjener 83,6 millioner kroner om året - eller cirka 1,6 millioner om ugen

  • 44,8 millioner kroner til Moratas agent oveni transfersummen til Real Madrid

  • 7 millioner i bonus, hvis han starter i halvdelen af Chelseas kampe (den bonus udløste han i onsdagens kamp)

  • 7,4 millioner korner i bonus, hvis han scorer 25 mål på en sæson - han er på 15 indtil videre

Romelu Lukakus tidligere klub, Everton, har sikret sig en del bonusser, der kan sikre dem en ordentlig bunke penge.
Romelu Lukakus tidligere klub, Everton, har sikret sig en del bonusser, der kan sikre dem en ordentlig bunke penge. David Klein

Romelu Lukaku (Manchester United)

  • Tjener 65,9 millioner kroner om året - eller lidt over 1,2 millioner om ugen.

  • 42,2 millioner kroner til Everton, hvis han forlænger sin kontrakt yderligere eller forlader Manchester United.

  • 84,5 millioner kroner til Everton, hvis han scorer 23 mål i hver af sine første fire sæsoner i United. Han har indtil videre scoret 26 mål i denne sæson.

  • Han får 38 millioner kroner, hvis han slutter sæsonen med et total på 50 i mål og assists. Han har 35 i denne sæson indtil nu.

De mange kontraktafsløringer er kommet frem på baggrund af bogen 'Football Leaks: Afslører de beskidte aftaler bag det smukke spil'.

Den er skrevet af det tyske medie Der Spiegel, der var den avis, som alle 18,6 millioner dokumenter i første omgang blev overdraget til i 2016. De blev efterfølgende videregivet til ti andre europæiske medier.

Bogen udkommer den 24. maj.