1.000 lightere, pølser og ølkrus.

Der var rigeligt med kasteskyts, som røg på banen, da Kamil Grabara vogtede buret foran en totalt tændt tjekkisk mur af fans.

Og derfor følte den polske FC København-keeper sig mere end berettiget til at håne de tjekkiske fans ved at juble direkte op mod dem flere gange, få sekunder efter hver udligning i den forlængede spilletid i tirsdagens episke 3-3-drama udlignede.

»Jeg blev ramt af 1.000 lightere og andre ting som nogle pølser. Så jeg mener, at jeg havde al min ret til at gøre det.«

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Men alt er fint. Jeg sætter pris på hjemmefans, selv om de opfører sig som landsbyboere, men ingen alarm,« forklarede Kamil Grabara efter kampen, da B.T. spurgte ham til hans jubel.

Trods pølser og lightere i ryggen spillede Grabara en hovedrolle, da han i Champions League-avancementet tog flere utrolige redninger og blandt andet reddede et straffespark i konkurrencen fra 11 meter-pletten.

Og så ville det altså ligne den polske målmand dårligt, hvis han ikke på overlegen vis forklarede om, hvordan han går til netop den disciplin.

»Straffespark er meget nemmere, end det ser ud. Jeg vidste, hvor spillerne ville sparke, så jeg vidste, vi ville vinde, hvis vi scorede fire.«

Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

»Jeg vidste, jeg vil redde to spark, og jeg giver mig selv skylden for det spark, der gik ind, som jeg havde hånden på,« siger Grabara og tilføjer så, at han ser Krejcis straffespark på overliggeren som sin redning: 

»Men hør, hvis jeg kan få en spiller, der har sparket 25 straffespark til den samme side, og så få ham til at sparke modsat og brænde, så tager jeg det som en redning.«

Det sidste Sparta Prag-straffespark blev brændt af danske Asger Sørensen, der tidligere har gjort sig i tysk fodbold - og han var totalt læst, mener Grabara.

»Jeg vidste, at ham, der brændte ved at skyde i midten, brændte ved at sparke i midten for fem år siden i Tyskland. Jeg har lært gennem årene, at spillerne ønsker en form for revanche og score på den måde, så man udvisker det minde.«

»Derfor vidste jeg, at han ville sparke i midten,« lyder forklaringen fra den selvtillidsfyldte polak, der understreger, at han ved hvert straffespark forventer, at han tager skuddet - derfor havde han da også en særlig besked til holdkammeraterne inden straffesparkskonkurrencen.

Du kan her læse B.T.s dom over det historiske drama, der i sidste ende blev afgjort af 17-årige Roony Bardghji, der sendte det afgørende straffespark ind på allerkøligste vis.