Derbyet 27. oktober er gået over som et af de mørkeste i historien.

Allerede aftenen forinden blev en person stukket ned i kølvandet på et slagsmål ved Glostrup Bodega, inden maskerede mænd fik kampstarten udskudt dagen efter, da de invaderede banen med medbragte romerlys. Du kan se episoden øverst i artiklen.

Samtidig tævede Brøndby-hooligans nogle af klubbens egne frivillige efter opgøret – og nu er der foretaget anholdelser.

Det melder Københavns Vestegns Politi.

'Vi har tidligere i dag anholdt en 26-årig mand. Han er mistænkt for vold ifm. fodboldkampen mellem BIF og FCK den 27.10,' skriver politiet til B.T.

Det er ikke slut med at pågribe flere folk, melder politikommissær Søren Andersen.

'Vi efterforsker en række sager om vold i denne forbindelse – og venter flere anholdelser.'

Tidligere har Brøndby meldt ud, at man havde identificeret 5 af 14 uromagere fra urolighederne ved derbyet.

I første omgang lød det, at offeret fra knivstikket slap med et mindre stiksår og hurtigt blev udskrevet fra hospitalet.

Senere ændrede politiet forklaring. Læs mere om det her.