Skuden er ved at vende for Pione Sisto.

Det solrige Spanien havde efterhånden ændret sig til et trist og tandløst tapasophold uden spilletid og skyggen af nogen nævneværdig rolle på Celta Vigos fodboldhold.

Men så kom Óscar García til klubben. Og ved du hvad? Det kunne godt blive Pione Sistos redning.

For den danske fløjspiller er gået fra at blive hængt ud i medierne til at storrost.

Desværre for Pione Sisto har der været alt for mange af den slags reaktioner, når han (sjældent) har været på banen for Celta Vigo. Men er det ved at vende nu?
Desværre for Pione Sisto har der været alt for mange af den slags reaktioner, når han (sjældent) har været på banen for Celta Vigo. Men er det ved at vende nu? Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Den madrilenske sportsavis Marca kalder eksempelvis den 24-årige dansker for Óscar Garcías bedste indkøb - hvilket selvfølgelig skal ses i overført betydning og forstås sådan, at Sisto har fået en form for genfødsel på det nordspanske hold fra Galicien.

»Óscar Garcías tilgang har revitaliseret Pione Sisto. Fra at være på transferlisten i vinter og kun at have spillet 72 minutter i La Liga indtil catalanerens (García, red.) tilgang, er han gået til at være i startopstillingen i begge kampe med den nye træner. Her har han gjort det godt og scorede i søndags efter en måltørke på mange måneder,« skriver Marca.

Sisto scorede første mål i Celta Vigos 3-1-sejr på udebane mod Villarreal, hvor han spillede hele kampen. To uger tidligere startede han også på banen mod FC Barcelona.

Dermed har Sisto fået dobbelt så meget spilletid i de to seneste kampe som i de første 12.

Desværre for Pione Sisto har der været alt for mange af den slags reaktioner, når han (sjældent) har været på banen for Celta Vigo. Men er det ved at vende nu?
Desværre for Pione Sisto har der været alt for mange af den slags reaktioner, når han (sjældent) har været på banen for Celta Vigo. Men er det ved at vende nu? Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Formentlig kan det få danskeren på ret køl efter en 2018-2019-sæson, som heller ikke var noget at råbe hurra for. Her fik Sisto 25 ligakampe, hvori han scorede to mål.

Men i 2017-2018 spillede han 34 kampe i La Liga, hvor han scorede fem mål og lagde op til ni, hvilket gjorde ham til en af rækkens bedste oplæggere.

Celta Vigo ligger i skrivende stund under nedrykningsstregen som ligaens nummer 18.

Sisto og co. skal møde Valladolid på hjemmebane i weekenden. Målet mod Villarreal var hans første i en officiel kamp siden januar, hvor han sparkede bolden i mål... mod Valladolid.