Med egne ord forstår Gareth Bale det simpelthen ikke.

»De pifter af dig, og derfor får du det værre, du mister selvtilliden. Du spiller dårligere, og det gør dem endnu mere vrede,« siger han.

Ifølge Marca har den walisiske Real Madrid-stjerne i podcasten The Erik Anders Lang Show undret sig over den behandling, han til tider har fået at det krævende hjemmepublikum på Bernabeu.

Trods en stor prislap og snart syv år i den spanske storklub er Gareth Bale aldrig blevet en fanfavorit, og tålmodigheden har til tider været meget kort fra tribunen.

»Jeg har prøvet at have 80.000 mennesker, der piftede af mig, fordi jeg ikke spillede godt. Jeg har prøvet det nogle gange. Det er ikke rart, og det gør intet godt for selvtilliden,« slår Gareth Bale fast.

Han har oplevet publikumskulturen i Spanien som værende meget forskellig fra England, hvor opbakningen til eget hold er mere konsekvent.

»Man skulle tro, at hvis man ikke gør det så godt på banen, så ville fansene bakke op og forsøge at hjælpe dig til at gøre det bedre, fordi det vil gøre dem glade. I stedet gør de det modsatte,« siger Gareth Bale.

Han mener, at fans har en tendens til at fokusere på det forkerte.

Gareth Bale har ikke haft syv gnidningsfri år i Real madrid.
Gareth Bale har ikke haft syv gnidningsfri år i Real madrid. JUAN MEDINA

»I fodbold kan man spille fantastisk, men ikke score i fem kampe, og så vi alle sige, at det går forfærdeligt,« konstaterer han:

»Man synes selv, at man spiller godt, selv m an ikke har scoret eller lavet et assist. Men folk tænker kun på mål, assist og wow-øjeblikke. Sådan kan det ikke altid være.«

Det er dog ikke kun Real Madrid-publikummet, der har været utilfredse med Gareth Bale. Heller ikke den nuværende træner, Zindine Zidane, har offensivspilleren blandt sine foretrukne.

Det har nærmest været en offentlighed hemmelighed, at klubben har forsøgt at sælge ham i de seneste år. Men uden held. Og ifølge Marca er der endnu heller ingen konkrete bud fra andre klubber denne sommer.

Gareth Bale har scoret tre mål i denne sæson. Og hans seneste ligamål var 1. september sidste år.