Zvonimir Boban er efter blot ni måneders ansættelse færdig som sportschef i AC Milan.

Nu raser den 51-årige kroat mod den italienske Serie A-klub.

Således truer Zvonimir Boban med at slæbe AC Milan i retten eftersom han kræver at få udbetalt løn i den tre-årige periode, han har en underskrevet kontrakt på.

»Jeg vidste ikke, at vi lever i et diktatur som Nordkorea,« citeres han for at sige til internetavisen Il Giornale som kommentar til, at AC Milans ledelse fyrede ham på baggrund af, hvad han i sidste uge sagde i et interview i dagbladet La Gazzetta dello Sport.

Zvonimir Boban er efter blot ni måneders ansættelse fortid som sportschef i Serie A-klubben AC Milan.
Zvonimir Boban er efter blot ni måneders ansættelse fortid som sportschef i Serie A-klubben AC Milan. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

I dette udtalte Zvonimir Boban sig kritisk mod AC Milans  administrerende direktør Ivan Gazidis, der et par dage forinden havde forhandlet en sportschef-aftale på plads med tyskeren Ralf Rangnick:

»Gazidis gik bag om ryggen på mig og Paolo Maldini. Dette til trods for at det er os, der ansvarlige sportschefer. Det mindste man kan forlange er, at han orienterer os om sine dispositioner.«

Få dage efter interviewet blev Boban fyret.

Ifølge dagbladet Corriere della Sera er AC Milans svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, chokeret over, hvordan tingene har udviklet sig i Milano.

Zvonimir Boban (til højre) er færdig som sportslig ansvarlig i AC Milan. Handout/Reuters
Zvonimir Boban (til højre) er færdig som sportslig ansvarlig i AC Milan. Handout/Reuters
Vis mere

Zlatan Ibrahimovic underskrev i januar en seks måneder lang kontrakt.

Denne indeholdt en option om yderligere ét års aftale, men spørgsmålet er, om det ender sådan, da manden, der rekrutterede Ibrahimovic, nu er fyret.