Thomas Gravesen tog med fuldt overlæg turen fra medieorkanens øje til en tilværelse med komplet offentlig vindstilhed. Spørgsmålet er hvorfor?
For 10 år siden gned han skuldre med David Beckham i Real Madrids omklædningsrum, spillede på en af verdens største fodboldscener og var konstant badet i både blitzlys og spørgsmål.
Privat var han sammen med nøgenmodellen Kira Eggers og var som sådan den ene halvdel af et af landets mest celebre og efterspurgte par.
Thomas Gravesen var i høj grad en offentlig person, da fodboldkarrieren toppede i midten af sidste årti. Men allerede i 2006 ændrede det hele sig.
Her var pilen begyndt at pege den forkerte vej for midtbanespilleren, der aldrig for alvor fik sig etableret blandt stjernerne i Real Madrid. Spilletiden udeblev, og Gravesen kom i klammeri med holdkammeraten Robinho.
Kort efter var han solgt til skotske Celtic – og tilbagetrækningen fra offentligheden var i gang. Først med et års presseboykot og siden med et fuldstændigt farvel til offentlige optrædener, der fortsætter den dag i dag.
»Thomas følte ikke, han kunne få lov at være sig selv. Han er på mange måder ukompliceret, ærlig og ligetil. Han føler, han har oplevet, at han ikke kunne være den, han gerne ville være i offentligheden. Det kunne han ikke navigere rundt i. Derfor har han haft behov for at boykotte pressen, da han gjorde det, og siden behov for at trække stikket,« fortæller Gravesens gode ven, Niclas Jensen, til BT.
Den daværende landsholdsspillers farvel til søgelyset begyndte få måneder, før han stoppede i den rød-hvide dragt. Det skete – ud af det blå – i efteråret 2006. Også daværende landstræner Morten Olsen nåede derfor at få et indblik i de tanker, der lå bag Gravesen valg om at ’gå under jorden’.
»Det har ikke overrasket mig, at han valgte at trække stikket til offentligheden fuldstændig. Det tror jeg, han havde behov for. Den del af det havde han simpelthen ikke brug for mere. Der er nogen, der har det svært, når lyset slukkes. Men for andre er lyset lidt en pestilens. Nogle vil hellere have mere privatliv, og den slags er blevet sværere og sværere – også siden ’Graver’ holdt op. Det var en overvejet situation. Han var mæt af den del,« forklarer Olsen.
Thomas Gravesen har ikke givet et længere interview siden 2006. Han har dog vist sig sporadisk i offentligheden, siden han i januar 2009 stoppede karrieren. Ved ingen af disse lejligheder har ’Graver’ dog ønsket at tale om sig selv.
BT har forsøgt at få både Thomas Gravesen og hans nuværende kæreste, Kamilla Persse, i tale. Gravesens eks-kæreste, Kira Eggers, har ikke ønsket at medvirke.
Det vil til gengæld gerne to tidligere holdkammerater - Jesper Grønkjær og Niclas Jensen - og to tidligere trænere - Morten Olsen og Ulrik Le Fevre. Læsr herunder, hvad de har at sige om Thomas Gravesen.
NICLAS JENSEN
Ven og landsholdskammerat fra 1998 til 2006
»Vi spillede på landsholdet sammen, og samtidig boede han i Liverpool, mens jeg boede i Manchester. På den måde begyndte vi at se hinanden privat, og vi har holdt forholdet ved lige siden. Jeg er ikke hans bedste ven, men vi er fine venner og holder kontakten, selv om han har bosat sig på den anden side af kloden.«
»Thomas fylder meget i en gruppe, og det gjorde han også på landsholdet. Både på godt og ondt – men mest godt. Selvfølgelig kunne det kamme lidt over, eller han kunne gå lidt over stregen, men det var aldrig ondskabsfuldt. Det var, fordi han havde så meget energi og derfor hele tiden skulle være i gang.«
»I sine bedste år var han fuldstændig fantastisk. Han kunne spille både den defensive og den offensive midtbane og rent teknisk var han fremragende, selv om det ikke umiddelbart var det prædikat, han havde. Men når man trænede med ham hver dag, kunne man virkelig se det. I mine øjne var han usandsynlig god, og det har hans trænere også set. Derfor har de måske også tolereret flere ting og prøvet at få ham til at bidrage og blive integreret så godt som muligt.«
»Jeg synes, det var ærgerligt og lidt for tidligt, at han stoppede på landsholdet. Men det var den rigtige beslutning, hvis han selv følte det gik den vej, Og det gjorde han. Hvis han følte, han ikke kunne spille op til sit bedste og derfor skulle kritiseres, ville det ikke være godt for nogen. Men jeg var overrasket.«
»Han er stadig den glade muntre fyr. Når jeg er sammen med ham, går der ikke mange minutter, før vi er tilbage i de glade dage. Det er dejligt og heldigvis ofte sådan, det er med venskaber. Og det sætter jeg stor pris på.«
MORTEN OLSEN
Landstræner for Thomas Gravesen fra 2000 til 2006
»Jeg husker, jeg så ham første gang, da han var U18- eller U19-spiller på en træningslejr med U-landsholdene i Portugal. Der var han en helt ung fyr, der spillede libero. Men han spillede det med fagter og verbale kommandoer. Allerede dengang kunne jeg se, at han var et talent ud over det sædvanlige.«
»Graver var velsagtens den bedste pasningsspiller, jeg har haft. Både på de korte pasninger og de lange. Hvem husker ikke hans aflevering på Island til Dennis Rommedahl i den sidste landskamp, han spillede. Det kom ikke ud af ingenting. Det så vi mange gange til træning. Han havde fantastisk kvalitet i sit pasningsspil.«
»Han havde den her sunde aggression. Og det tog de andre med. Han var jo det her dampbarn, som for nogle af de andre spillere engang imellem var lidt svær at holde ud at være i rum med. Men alle accepterede ham, fordi han var en guttermand. Han havde en fantastisk spilleglæde og vindermentalitet. Han var fantastisk at have med at gøre.«
»Han holdt op lige pludselig, og det var forbandet ærgerligt for os alle sammen. For mit vedkommende kom det også ud af ingenting. Men det var hans beslutning.«
»Jeg har stor respekt for mennesker, der har deres egne ambitioner og ikke lader sig påvirke af andres. Det er det, ’Graver’ har gjort. Så skal man spørge ham selv, hvorfor han stoppede. Kollektivt var det ærgerligt fordi han var så vigtig en spiller.«
»Han var en fantastisk spiller og et fantastisk menneske at have med at gøre. Det er selvfølgelig ikke det, man prioriterer højest i en professionel verden, hvor man kigger på kvaliteterne som fodboldspiller. Men han var en god spiller – og en effektiv én. Og så var han en herlig gut.«
JESPER GRØNKJÆR
Ven og landsholdskammerat fra 1999 til 2006
»Thomas stak som fodboldspiller så meget ud rent attitudemæssigt fra stort set alle andre. Så kan vi begynde at sige, at han er vild eller det ene eller andet. Men det, der var i det – når du var modspiller eller for den sags skyld medspiller – var, at du kunne kigge over på ham og tænke: ’Der er en eller anden uregerlig kraft, som på sin vis er god – men som også skaber en form for frygt’. Nu kender jeg Thomas godt, så når jeg siger ’frygt’ skal det forstås som en positiv frygt. Den frygt består i, at han var en motor, der var så tunet, men som også ind imellem kørte udover, hvad han selv var klar over.«
»Han var en fantastisk fremdrift for holdet såvel socialt som på banen. Alle ville gerne være på hold med ham. For det er bedre at have en spiller, som er så god, men som også er lidt vild og uregerlig nogle gange. Han skubbede til alle andre med sin vindermentalitet. Når en gnist er så enorm, er den svær at styre helt. Men det skal den måske nødvendigvis heller ikke være.«
»Jeg havde et godt forhold til Thomas. Vi var i Spanien og Madrid på samme tid, hvor vi havde meget med hinanden at gøre privat. Thomas var naturligvis i en større klub, end jeg var (Atlético Madrid, red.), men vi kunne spejle os i hinanden og måske også holde fast i, hvem pokker vi egentlig var ud over at være fodboldspillere.«
»Jeg kendte Thomas så godt, og vi var enormt mange spillere fra samme generation. Når du er i sådan et fællesskab på et landshold, handler det – hvad enten det er få dage eller fire uger til et VM – om at kunne håndtere hinanden og lægge det i det, du selv ønsker at lægge i det. Jeg ville 200 gange hellere have Thomas på mit hold, end ikke have ham på mit hold. Så for mig har han fyldt meget. Men absolut på en positiv måde.«
ULRIK LE FEVRE
Tidligere landsholdsspiller, ynglingetræner og assistenttræner for Thomas Gravesen i Vejle. Matematiklærer for Gravesen på Hældagerskolen i Vejle fra 7. til 9. klasse.
»Thomas var altid glad og meget begejstret for fodbold. Det var ikke altid, lærerne kunne styre ham. Men det kunne jeg, fordi jeg var fodboldspiller. Det havde han respekt for.«
»Thomas var en glad dreng, der engang imellem gik lidt over grænsen. Han kunne finde på alle mulige ting. Men han var utrolig engageret. Som ynglingespiller viste han sit talent med det samme. Han blev flyttet fra midtbanen og ned som libero, og det gjorde han fantastisk. Siden hen kender vi udviklingen.«
»Han var en meget udadvendt person. Meget levende og engageret, og han lavede mange sjove ting med sine holdkammerater. Også på landsholdet. Thomas var det, man bedst kan kalde ’en sjov dreng’.«
»Det er muligt, at opholdet i Real Madrid ændrede lidt for ham. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set ham som en Real Madrid-spiller. At komme derned som Thomas og samtidig komme fra England med de friheder, man har der. Det så jeg ikke lige. Men selvfølgelig siger man ikke nej til at komme til Real Madrid.«
»Thomas har stadig et stort navn i Vejle og i Vejle Boldklub. Når fansene mødes på stadion, mødes de i ’Gravers Corner’. Fansene har altid elsket ham. Også fordi han engang imellem faldt lidt ved siden af.«
