»Man forstår sgu godt, hvorfor svenskerne har valgt en dansker.«

Sådan lyder ordene fra B.T.s sportskommentator, Lasse Vøge, efter Sveriges Fodboldforbund mandag meddelte, at Jon Dahl Tomasson er ny svensk landstræner.

Der har nemlig været en enorm forskel på dansk og svensk fodbold i de senere år, hvor Danmark i øjeblikket kan kalde sig for storebror i en fodboldmæssig forstand.

»De må være blå og gule af misundelse, når de kigger over Sundet og på den succes, dansk fodbold nyder - mens de selv driver baglæns både på klub -og landsholdsplan,« siger Lasse Vøge og fortsætter:

Jon Dahl Tomasson kommer ifølge B.T.s sportskommentator, Lasse Vøge, på lidt af en opgave, når han skal stå i spidsen for det svenske landshold.
Jon Dahl Tomasson kommer ifølge B.T.s sportskommentator, Lasse Vøge, på lidt af en opgave, når han skal stå i spidsen for det svenske landshold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg er dog spændt på, om Jon Dahl kan løfte den store opgave, der venter. Det kræver mere end blot evner som fodboldtræner at få svenskerne til at elske deres landshold igen.«

Det er nemlig blevet lidt af en folkesport i Sverige at være kritiske overfor det svenske fodboldlandshold. Derfor venter der også en meget stor opgave ved siden af, at Jon Dahl Tomasson skal få spillet på banen til at blive væsentligt bedre, end det er lige nu.

»Han skal også sælge varen som kommunikatør, og her har han i mine øjne sin store svaghed - selvom jeg har lagt mærke til, at han voksede med opgaven i Blackburn,« siger Lasse Vøge.

Jon Dahl Tomasson starter i jobbet som svensk landstræner 1. marts. Du kan læse meget mere om danskerens ansættelse lige HER.