Han har truffet et par af de helt dårlige beslutninger på det seneste, men der er alligevel ikke mange, der slår den, som PSG-angriberen Eric Maxim Choupo-Moting tog torsdag morgen.

Her var den 30-årige camerounske angriber nemlig indblandet i et trafikuheld.

Det er ikke første gang, at en fodboldstjerne har været det, men Choupo-Moting valgte bare ikke den helt rigtige løsning på det problem.

Eric Maxim Choupo-Moting kørte sammen med en anden bilist i en rundkørsel i Paris-forstaden Saint-Germain-en-Laye. Det uheld slap PSG-angriberen uskadt fra, men det kostede til gengæld den anden part skader på ribbenene, skriver Le Parisien.

ANNE-CHRISTINE POUJOULAT

Men i stedet for at blive på ulykkesstedet valgte Choupo-Moting i stedet at køre derfra og direkte til træning, hvor han tog turen til PSG-sportsdirektørens højre hånd Jaime Texeira. Her bad Choupo-Moting ifølge avisen Texeira om at løse problemet for ham.

Det kan dog blive nemmere sagt end gjort, for Eric Maxim Choupo-Motings sag ligger nu på det lokale politikontors bord, og her overvejer man angiveligt, om man kan sigte den 30-årige Paris SG-angriber som flugtbilist.

Det er en kedelig sag efter en endnu mere kedelig uge for Choupo-Moting. Søndag aften stod han nemlig med en af de mest bizarre afbrændere i vejen for, at Paris SG kunne kalde sig for franske mestre.

Det skal de nok blive alligevel, for med 20 point ned til Lille på andenpladsen og en kamp i hånden er det kun et spørgsmål om tid.

Men et andet spørgsmål er bare, om Choupo-Moting også ender med at få titel af andet end fransk mester - flugtbilist.