Diego Maradona lever videre i rigtig mange. Det samme med historierne om ham.

Fire måneder efter hans død har en vigtig sag fundet sin afslutning, da et krav om næsten 300 millioner kroner i skat nu ryger med ned i graven.

Sagen begyndte for 30 år siden, da Diego Maradona spillede i Napoli.

Dengang var der tale om et beløb i størrelsen 22 millioner kroner, og så har renterne blot fået lov til at lægge yderligere til, så tallet blev gigantisk.

Diego Maradona.
Diego Maradona. Foto: ANDRES LARROVERE
Vis mere

I 2006 slog de italienske myndigheder til, da Diego Maradona var på visit i sin gamle hjemby, og her konfiskerede politiet et Rolex-ur og øreringe fra den argentinske legende.

Onsdag blev sagen droppet.

»Endelig får den sande mester sin ære og værdighed tilbage. Han har altid vidst, at han var uskyldig,« siger Diego Maradonas advokat, Angelo Pisani, til diazhub.com.

Diego Maradona døde i slutningen af november kort tid efter en operation, og efterfølgende har der været en masse beskyldninger om årsagen.

Legendens nevø fortalte for en måned siden, at han selv dagen før dødsfaldet gav udtryk for, at han gerne ville dø i en alder af blot 60 år.