Den kroatiske midtbanespiller Robert Mudražija udlejes endnu en gang fra FC København.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Denne gang går turen til NK Olimpija Ljubljana, der aktuelt er nummer tre i den bedste slovenske liga.
Mudražija har det forgangne år været udlejet til kroatiske HNK Rijeka, men uden den store succes.
I sin tid i FCK har Mudražija heller ikke haft den store succes.
I alt er det blevet til 29 kampe med et enkelt mål til følge.
Robert Mudražija kom til FC København i januar 2019 fra kroatiske NK Osijek.
Prisen blev anslået til at ligge omkring 22 millioner kroner.