Luksusbiler, gigantløn, palæ og ikke mindst et Boeing 747 som privatfly.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar bliver badet i luksus af sin nye klub Al Hilal.

Og lørdag fik Neymar taget sit privatfly i brug, da han tog turen fra Paris til Riyadh for at blive officielt præsenteret i klubben.

Men den massive mængde luksus falder ikke i god jord hos alle. For på mediet X, tidligere kendt som Twitter, er fodboldfans nemlig begyndt at rase over Neymars flyvning. 

'Wow. Et helt Boeing 747 til at lyve nogle rige personer. Og det er meningen, at vi skal cykle til arbejde i sne og slud i Toronto for at redde planeten. WTF, hvor er Greta Thunberg med sit raseri?' skriver en bruger til en video delt på X af Neymars vilde flyvetur. 

'Hvis du cykler hver dag resten af dit liv, vil du formentlig kompensere 0,0001 % af Neymars private flyvninger,' skriver anden.

'Vi drikker drinks med papirsugerør, så de her røvhuller kan tømme et helt Boeing 747 fra Saudi-Arabien til at hente Neymar', raser en tredje og sådan fortsætter det.

Flere brugere kalder nemlig den arabiske klubs flybooking for skamfuld. Neymar har ikke reageret på angrebene.

Foto: Al Hilal Media Office/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Neymar blev lørdag præsenteret ved en storslået begivenhed foran de tusindvis af fans af Al Hilal, fem dage efter klubskiftet blev officielt

Den brasilianske fodbolddiva skifter fra den franske mesterklub til Al Hilal på en to-årig kontrakt, hvor han angiveligt scorer omkring 1,2 milliarder danske kroner.

Han er blot en af flere stjerner, der i løbet af sommerens transfervindue har søgt til Saudi-Arabien på lukrative kontrakter.

Listen over profiler, der har fået kontrakt i landet, tæller blandt andre Ballon d'Or-vinderen Karim Benzema, verdensmesterkollegaen N'Golo Kanté og tidligere Liverpool-general Jordan Henderson.