Er Christian Eriksenpå vej til Italien for at skrive under med Inter?

Danskeren er i hvert fald ikke en del af den kamptrup, som Tottenham-manager Jose Mourinho har udtaget til lørdagens kamp mod Southampton i den engelske FA Cup.

Danskeren bliver af adskillige medier sat i forbindelse med et skiifte til Inter i næste uge.

Det er blandt andet The Guardian og La Gazzetta dello Sport, der skriver, at  klubberne stort set er enige om de økonomiske forhold i aftalen, og at den danske midtbanespiller på mandag rejser til Italien for at skrive under.

Der er tale om en aftale, der løber i fire et halvt år, altså frem til sommeren 2024.

ifølge Sky venter der noget af en lønforhøjelse til Christian Eriksen, hvis han efter 31. januar spiller i blåt og sort i Milano. Mediet melder, at Christian Eriksen kan se frem til en ugentlig løn på 2,3 millioner kroner - før bonusser.

Såfremt den 27-årige dansker skulle indfri de bonusser, kan hans ugentlige løn komme helt op over 2,8 millioner kroner i ugen.

Chrisitan Eriksen har altid været en polulær mand blandt Tottenhams fans, men da holdet vandt 2-1 over Norwich i sidste runde af Premier League, skulle fansene ifølge Daily Mail og The Mirror havde buhet af danskeren, da han blev skiftet ind med en halv time tilbage af opgøret.

Dermed ligner det, at alle parter ville være tilfredse med, at danskeren nu betræder nye græstæpper efter at han har givet udtryk for, at han vil væk fra London-klubben siden i sommer.

Han skulle angiveligt skifte til Inter for en transfersum på 20 millioner euro svarende til 150 millioner kroner.

Eriksen kom til Tottenham fra Ajax i 2013 og var blandt andet med til at spille klubben i Champions League-finalen sidste år.

Den italienske klub er aktuelt på andenpladsen i Serie A, hvor der er fire point op til førerholdet, Juventus.