Jérôme Boateng forsøgte at være sin nu afdøde ekskæreste utro med en Playboy-model.

Det påstår Playboy-modellen Melissa Howe, der generelt føler, at fodboldstjerner 'leger med pigerne liv', og at stjernerne slet ikke er klar over de psykiske konsekvenser, som det har, når de er utro. Det siger hun til engelske The Sun.

Meldingen kommer, få dage efter at Jérôme Boatengs ekskæreste Kasia Lenhardt blev fundet død, blot en uge efter at parret var gået fra hinanden.

Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at den 25-årige Kasia døde under mistænkelige omstændigheder, da hun blev fundet i sin lejlighed i den tyske hovedstad, Berlin.

CLEMENS BILAN

Kasia Lenhardt havde dog inden sin død beskyldt Bayern München-stjernen for at være konstant utro, hvorimod Boateng meldte, at han var gået fra den 25-årige, fordi hun forsøgte at afpresse ham.

Nu er Playboy-modellen Melissa Howe så ude i det engelske medie og sige, at hun ikke er overrasket over den måde, stjerner som Boateng leger med pigernes følelser på.

»Jeg er chokeret over, at der har været et dødsfald – det er jeg virkelig – men jeg tror, ​​Jérôme har leget med pigernes liv så længe, ​​at der til sidst skulle ske noget, hvad enten det var dette eller noget andet.«

Melissa Howe mødte Boateng første gang på et diskotek i London i 2016, hvor han et par uger efter mødet fløj fra Tyskland for at deltage i en privatfest med Playboy-modellen.

Efter det sendte de beskeder til hinanden i årevis, hvor Melissa Howe troede, at fodboldstjernen var single. Men det gik op for modellen, at Boateng var forlovet med den nu afdøde Kasia Lenhardt og havde børn.

»Omkring samme tid, som jeg fandt ud af, at han havde en forlovet og børn, så jeg ham også afbildet med en anden kvinde, Rebecca Silvera – så han havde sin forlovede og Rebecca og sendte stadig beskeder til mig og mødtes med mig.«

»Jeg besluttede mig for at afbryde al kontakt med ham med det samme. Jeg skulle ikke have noget at gøre med en sådan fyr – der er for meget drama omkring ham.«

Boatengs kærlighedsliv er et tumultarisk et af slagsen. Han har et barn med en ukendt kvinde, er blevet anklaget for at være utro, da han var sammen med ekskæresterne Sherin Shelter og Kasia Lenhardt, og er blevet set sammen med flere andre modeller.

Melissa Howe ønsker derfor at advare kvinder mod visse fodboldstjerner som Boateng, da han og mange andre stjerner ser det som noget sjovt og spændende at være utro.

»Jeg tror, ​​at piger skal være meget forsigtige, når det gælder at være sammen med fodboldspillere som Jérôme,« sagde hun.

»Jeg har set den slags så mange gange. Mange af dem tror, ​​at de kan behandle piger, som de vil. Det kan virkelig ødelægge deres mentale helbred.«