Det er ikke ligefrem penge, Kyle Walker mangler mest af.

Alligevel står den engelske landsholdsstjerne uden tag over hovedet. I hvert fald tag fra sine egne boliger.

Ifølge The Sun ejer Kyle Walker to pælæer til en værdi af næsten 35 millioner kroner, men i det ene bor hans hustru, Annie Kilner, og i det andet bor ekselskerinden, Lauryn Goodman.

Kilner smed sin mand ud i januar, da han for anden gang var blevet forældre med Goodman.

Lauryn Goodman har to børn med Kyle Walker. Instagram

På trods af det kaotiske forhold tog Kilner parrets fire børn med til Tyskland i sommer, hvor Walker var anfører for England under EM.

Efterfølgende var Walker, Kilner og parrets fire børn på ferie sammen, hvilket fik Manchester City-spilleren til at tro, at han kunne flytte tilbage i huset.

Han lod derfor sin seks måneder lange lejeperiode på en luksusbolig udløbe. En bolig, han var flyttet ind i, efter han blev smidt ud af huset i første omgang.

Men det skulle han nok ikke have gjort, for Annie Kilner afviste at lade sin mand flytte tilbage, og så måtte Walker atter finde et nyt sted at bo.

Annie Kilner vil ikke lade sin mand flytte ind i huset.

»Han har boet i de klubejede lejligheder, fordi han ikke har andre steder at tage hen. Han troede, at Annie ville have ham tilbage efter deres fælles familieferie, men hun ville ikke gå med til det,« siger en kilde til The Sun.

»Han ville flytte nogle af sine ting ind igen, men det afviste hun også. De prøver stadig at finde ud af det,« lyder det videre.

Walkers ekselskerinde dukkede også op til EM i Tyskland. Den historie kan du læse mere om HER.

Podcast

Transfervinduet: Hvem er du overhovedet, 100 million-Meister?!

Dagens episode er sponseret af HelloFresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk og brug koden TRANSFER. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Og hvis du bestiller nu, får du oven i købet gratis dessert med i alle kasser – resten af livet! Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde og du savner de lækre, nemme måltidskasser. Hvem er dog den ukendte danske angriber, der pludselig er stormet igennem i Norge og nu koster op mod 100 millioner kroner? Og hvordan går det med Zanka, Onugkha, Skov og Enggård? Drengene kommer HELT ind i krogene i dette afsnit af Transfervinduet