»Hele familien er efterladt sønderknust og med ødelagte hjerter,« lød det i en udtalelse.

Fredag aften mistede fodboldspilleren Benik Afobe sin to-årige datter Amora, som døde af komplikationer efter en infektion, da hun blev indlagt på hospitalet.

Det har skabt et hav af reaktioner i fodboldverdenen, og søndag kom der endnu en af slagsen på grønsværen på King Power Stadium i Leicester.

Her var det Premier League-stjernen James Maddison, der bidrog med en rørende gæstus til den tragedieramte Benik Afobe. Se billedet i bunden af artiklen.

26-årige Benik Afobe mistede sin toårige datter for lidt over en uge siden.
26-årige Benik Afobe mistede sin toårige datter for lidt over en uge siden. Foto: Phil Noble
Vis mere

»Benik, vi er her alle for dig, brormand,« stod det på en undertrøje, den 23-årige Leicester-spiller havde iført sig.

Maddison fulgte også op med et opslag på Instagram efter Leicesters hårdt tilkæmpede 2-1 sejr mod Everton.

»Benik Afobe, ingen ord eller beskeder på min trøje vil nogensinde være nok, men jeg vil bare have, at du ved, at jeg, Leicester City og fodboldverdenen er her for dig og din familie,« skriver Maddison på Instagram.

»Vær stærk i denne hjerteknusende tid, bror.«

Afobe, som er lejet til Bristol City fra Stoke, offentliggjorde den hjerteskærende nyhed søndag.

Ifølge udtalelsen sov Amora roligt ind med familien ved sin side.

Amora var den 26-årige spillers første barn.

Benik Afobe har tidligere spillet i blandt andet Wolverhampton, Bornemouth, Sheffield Wednesday og Arsenals reserver.