Kyle Walker har fået nok.
'Nu føler jeg, at jeg bliver chikaneret, Det påvirker ikke længere kun mig, men det påvirker også min familie og mine små børns tilstand,' tordner han.
Derfor har han nu valgt 'at adressere tingene offentligt', som han udtrykker det i et længere indlæg på Instagram. Se det nederst i artiklen
Fodboldspilleren fra Manchester City reagerer, efter at engelske medier har skrevet om, at han i onsdags skulle have forbrudt sig mod reglerne for coronakarantæne i England tre gange inden for et døgn:
Ved at besøge sin søster.
Ved at besøge sine forældre.
Ved at cykle en tur med en ven.
Det sker bare en måned efter, at Kyle Walker på lignende vis kom i fokus, fordi han købte to prostituerede og inviterede dem ind i sit hjem midt i coronanedlukningen. Hvilket han siden måtte undskylde for.
Nu lyder det fra ham.
'Jeg føler, at jeg har været stille længe nok,' skriver fodboldspilleren på Instagram:
Her forklarer han videre om, hvad der skete onsdag.
'Jeg rejste til Sheffield for at give min søster et fødselsdagskort og en gave, men også for at tale med en af de få personer i mit liv, jeg kan stole på. Hun gav mig et kram for at minde mig, hun holder af mig, og at jeg er elsket. Hvad skulle jeg gøre? Skubbe hende bort?« spørger Kyle Walker:
'Herefter tog jeg hent til mine forældre for at hente nogle hjemmelavede madretter. Det har også været nogle hårde måneder for dem. Alt jeg er gået igennem, er de også gået igennem.'
Fodboldspilleren har revet mange overskrifter til sig i det seneste stykke tid. Ikke mindst efter at han sidste år gik fra sin mangeårige kæreste, som han har tre børn med. Siden er han så blevet far til endnu et barn med en anden kvinde.
'Men hvad har mine forældre og min søster gjort for at få deres privatliv invaderet af fotografer, der følger efter mig? Min familie er revet fra hinanden, og alt er blevet dækket af pressen. Jeg spørger: Hvornår er det nok?' lyder det fra ham.