Zinedine Zidane vil lave store ændringer i Real Madrid til sommer.

Han fortæller dog ikke, hvilke spillere der skal sælges.

'Frelseren' Zinedine Zidane vendte tidligere på ugen tilbage til Real Madrid, efter han forlod den spanske storklub i sommer.

I sin comeback-kamp førte han Kongeklubben til en tiltrængt sejr over Celta Vigo, og efter opgøret mødte han pressen med en klar plan: Der kommer til at ske udskiftninger i sommerens transfervindue.

Spanske Isco gjorde comeback i startopstillingen og kvitterede med mål for sin 'nye' træner.
Spanske Isco gjorde comeback i startopstillingen og kvitterede med mål for sin 'nye' træner. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

»Der vil ske ændringer til sommer, men lige i øjeblikket kan jeg ikke sige mere end dét,« siger han ifølge Football Espana og tilføjer:

»Jeg har en trup med 23-25 spillere, og jeg vil ikke stå her efter hver eneste af de resterende kampe og fortælle, hvem der skal videre, og hvem der bliver i klubben.«

»Til sommer ser vi på situationen, og dér tager vi beslutningerne.«

Kommentaren kommer blandt andet som følge af diverse rygter om stjernespillere og udskiftninger i Real Madrid, efter Zidane vendte tilbage i spidsen for Real Madrid.

Efter Zidanes comeback i Real Madrid er Eriksen-rygterne igen blusset op.
Efter Zidanes comeback i Real Madrid er Eriksen-rygterne igen blusset op. Foto: JOHN MACDOUGALL
Vis mere

Den velinformerede journalist, Guillem Balague, breakede historien om Zidanes retur til hovedstadsklubben og afslørede efterfølgende, at Christian Eriksen står højt på franskmandens ønskeliste.

Spørger man læserne af sportsavisen Marca, så er det ikke ligefrem Eriksen, der topper deres ønskeliste.

Næste kamp for Real Madrid er mod Huesca efter landskampspausen.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com.