Fester efter sengetid og 'friske piger' på hotellet.

Det er blot nogle af de afsløringer, som den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner kommer med i sin nye selvbiografi 'Begge sider' fra sin tid på landsholdet.

Nogle af de personer, der også får et par kommentarer med på vejen, er stadigvæk en del af landsholdet - blandt andet Simon Kjær og assistenttræner Jon Dahl Tomasson.

Og derfor har B.T. Sport stillet spørgsmål til nogle af spillerne i landsholdslejren om deres tidligere kollegas bog.

»Bendtner-bogen har ikke fyldt noget indtil videre her i landsholdslejren (fortalte han mandag, red.), men den skal da nok blive vendt på et tidspunkt.«

Hvad synes du om, at han har valgt at skrive den bog?

»Det må stå for Bendtners egen regning. Det skal du snakke med ham om.«

»Jeg har ikke læst den og har heller ikke rigtig snakket med nogle af dem (de andre landsholdsspillere, red.) om det. Men jeg har læst nogle artikler på nettet. Der er det lidt svært at undgå. En interessant bog.«

»Jeg kender Nick, og jeg har spillet med Nick i mange år. Hvad der står i hans bog er hans fortælling. Det må han selv stå inde for.«

Du venter lidt med at skrive din egen bog?

»Jeg venter et stykke tid med min egen. Jeg har ikke prøvet de ting, som han har prøvet, så det bliver sgu lidt halvkedeligt, hvis der skulle komme en.«

»Jeg har ikke læst den. Jeg har kun i en kort periode spillet sammen med Nicklas på landsholdet, så jeg kan ikke kommentere så meget på det.«

»Jeg havde godt set det komme på et tidspunkt, at Nicklas Bendtner skrev en bog. Jeg har ikke læst den, kun nogle enkelte artikler.«

Hvad tænker du om, at han vælger at dele så meget ud af sig selv?

»Det synes jeg i og for sig er ret fint. Der er en grænse for, hvad man kan tillade sig at sige. Nicklas har levet et ret åbent liv. Nu ved jeg ikke, hvor meget nyt, der er - der er måske lidt ekstra og noget nyt i historierne, men meget af det vidste vi nok godt foregik.«

»Bendtners bog er ikke et tema her på landsholdet. Jeg følger bare med i, hvad medierne skriver. Bogen må stå for Bendtners egen regning. Jeg har ikke læst den, men ud fra overskrifterne at bedømme, så ser den da underholdende ud.«

»Det skinner jo igennem i bogen, at han har haft sine problemer. Det er der ingen tvivl om,« har landstræneren tidligere fortalt det norske medie VG.

»Det er altid andres skyld. Aldrig hans egen. Det, du må gøre, er først og fremmest at pege på dig selv, når der sker noget.«

Åge Hareide har også tidligere fortalt, at han ikke kender noget til Bendtners beskrivelser af de såkaldte 'rumfester.' Assistenttræner Jon Dahl Tomasson er tidligere blevet konfronteret med påstande om en fuld aften på restaurant Bistro Boheme.