Der er dømt babylykke gange to i familien Ronaldo.

Fodboldsuperstjernen Cristiano Ronaldo og fru Georgina Rodriguez venter tvillinger.

Det har det celebre par netop annoceret på Instagram, hvor de i sengen smilende viser et skanningsbillede af de to kommende arvinger frem.

»Vi er henrykte over at fortælle, at vi venter tvillinger. Vores hjerter er fulde af kærlighed - vi glæder os til at møde jer,« lyder beskeden fra Ronaldo til sine kommende børn og til sine 360 millioner følgere.

Den 36-årige Manchester United-angriber ffra Portugal har i forvejen fire børn, blandt andet et sæt tvillinger fra 2017.

Ronaldos yngste barn har han fået sammen med 27-årige Georgina Rodriguez.

Målslugeren Ronaldo scorede sin spanske kæreste, som i dag er model og influencer, i 2016.

Dengang arbejdede hun i en modebutik i Madrid.