Hvad er det for et liv, VM-værterne fra Qatar byder de millioner af migrantarbejdere, der skal omforme golde ørkenområder til et fodboldmekka?

Presset på alverdens fodboldforbund vokser dag for dag – efter at rapporter afslører, hvilke uhyrligheder der danner fundamentet til VM-slutrunden i Qatar i 2022.

Siden VM-værtskabet blev tildelt den lille, men stinkende rige fodboldminiput, har mere end 6.500 migrantarbejdere –  fra primært Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka – mistet livet i forbindelse med forberedelserne til slutrunden.

Det svarer til 12 dødsfald hver uge siden december 2010.

Foto: STRINGER
Vis mere

Og de triste fortællinger står i kø. Om de kummerlige forhold, der udgør de omkring to millioner migrantarbejderes hverdag. Om de efterladte familier, der ikke får nogen forklaringer. Og om lønninger, der udebliver.

Den 30-årige migrantarbejder 'Frank' (det er ikke hans rigtige navn) har over for BBC løftet lidt af sløret for de forhold, som møder dem.

»Jeg vil beskrive forholdene som usle. Det første sted, jeg ankom til, Al Khor, boede vi 10 personer i et lille værelse. Med fem køjesenge og ingen steder til at opbevare noget. Toiletterne var udendørs, og det hele var meget uhumsk.«

»Da jeg ankom, fik jeg at vide, at jeg skulle arbejde som elektriker, selvom jeg ikke er uddannet, hvilket er farligt. Jeg har én gang fået et stød på arbejdspladsen, men heldigvis var jeg okay.«

»Forholdene på byggepladserne er meget dårlige. Du arbejder hele dagen ubeskyttet i den ekstreme varme. Du starter klokken 04.00 og arbejder hele dagen. Der er ikke noget koldt drikkevand på pladsen – kun varmt vand. Det er meget undertrykkende,« fortæller Frank.

Engelske The Guardian har fortalt om 29-årige Mohammed Shahid Miah fra Bangladesh, der døde, da der pludselig var oversvømmelse i værelset, han boede i. Vandet kom i kontakt med et åbent elektrisk kabel, og Mohammed Shahid Miah blev dræbt af elektrisk stød.

Amnesty International har beskrevet, hvordan nogle arbejdere ikke får deres løn – og derfor kæmper for bare at overleve.

»Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på, hvordan vi ledte efter mad i skraldespandene,« fortæller en kenyansk migrantarbejder til Amnesty.

Foreign laborers working on the construction site of the al-Wakrah football stadium, one of the Qatar's 2022 World Cup stadiums, walk back to their accomodation at the Ezdan 40 compound after finishing work on May 4, 2015, in Doha's Al-Wakrah southern suburbs. The Qatari government has announced new projects to provide better accommodation for up to one million migrant workers. Today they organised a media tour of existing housing camps and new ones. AFP PHOTO / MARWAN NAAMANI
Foreign laborers working on the construction site of the al-Wakrah football stadium, one of the Qatar's 2022 World Cup stadiums, walk back to their accomodation at the Ezdan 40 compound after finishing work on May 4, 2015, in Doha's Al-Wakrah southern suburbs. The Qatari government has announced new projects to provide better accommodation for up to one million migrant workers. Today they organised a media tour of existing housing camps and new ones. AFP PHOTO / MARWAN NAAMANI Foto: MARWAN NAAMANI
Vis mere

»Efter to år og fem måneders arbejde uden ferie for United Cleaning skylder firmaet mig en masse penge, som de nægter at betale mig. Hvis jeg får dem, kan jeg vende hjem til min kone og søn.«

Det står i de officielle papirer uklart, hvad de mere end 6.500 dødsfald skyldes. Og familierne til de afdøde efterlyser også svar.

The Guardian beskriver, hvordan familien til indiske Madhu Bollapally undrer sig over meldingen om, at den 43-årige arbejder døde af 'naturlige årsager'. Han blev fundet død på gulvet i den sovesal, han delte med andre migrantarbejdere.

Hans søn, Rajesh Goud, er uforstående.

»Han havde ingen helbredsproblemer. Der var intet galt med ham,« siger han til The Guardian.

Langt de fleste af dødsfaldene i forbindelse med stadionbyggerierne bliver noteret som 'naturlige'. Eksempelvis er hele 80 procent af de 2.711 indiske migrantdødsfald beskrevet som naturlige af myndighederne i Qatar – skriver den engelske avis. Ofte er det enten hjerte- eller åndedragssvigt, der er forklaringen.

10 procent af de indiske dødsfald tilskrives – ifølge Qatar – trafikulykker. Fire procent skyldes arbejdsulykker, mens de sidste seks procent står noteret som selvmord.

Regeringen i Qatar bestrider ikke, at de 6.500 dødsfald har fundet sted.

Foto: STRINGER
Vis mere

»Dødeligheden blandt disse samfund ligger inden for det forventede interval for befolkningens størrelse og demografi. Imidlertid er ethvert mistet liv en tragedie, og der spares ingen anstrengelser for at forsøge at forhindre enhver død i vores land,« har det i en officiel erklæring lydt fra regeringen.

The Guardian har dog beskrevet, at den ekstreme varme, som migrantarbejderne arbejder i på byggepladserne, hvert år tager livet af hundredvis af arbejdere. 10 timers arbejde i 45 grader medfører varmestress, der udløser hjerteanfald og andre 'kardiovaskulære dødsfald'.

Og skulle arbejderne formaste sig til at pointere forholdene over for arbejdsgiverne, bliver de mødt af trusler.

»Han skreg bare ad mig og sagde, at jeg aldrig ville forlade Qatar igen, hvis jeg klagede mere. Lige siden har jeg været påpasselig med at klage over min løn eller andet. Hvis jeg kunne, ville jeg skifte job eller forlade Qatar,« siger Nabeel, en metalarbejder fra Indien, som arbejder på Khalifa-stadionet, til Amnesty.