Skal Neymar Jr. til FC Barcelona eller Real Madrid? Ryger Coutinho til PSG? Og hvad med Gareth Bale - skal han rådne op på bænken i Real Madrid?

Svarene på de store spørgsmål i fodboldverdenen blæser fortsat i transfervinden. Derfor er det rart med lidt klarhed fra folk, der er helt inde i sagerne.

Og det er den spanske stjernejournalist Guillem Balague kendt for at være, særligt når det kommer til de allerstørste fodboldstjerner i Spanien og omegn. Og han deler gerne ud af guldet.

I en lang tråd på Twitter udlægger Balague, som står bag bestseller-biografier om Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, teksten i flere af de største transfersagaer denne sommer. Lad os tage Balagues pointer spiller for spiller herunder.

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Hvor umulig er Neymar Jr.-situationen?
Den brasilianske superstjerne er kørt sur i tilværelsen i Paris Saint-Germain, og franskmændene er trætte af deres dyre og ofte skadede rekordindkøb. Det har ført til at et spil, som både Real Madrid og FC Barcelona deltager i. De to spanske giganter er begge interesserede, men hvad er status nu og her med to uger tilbage af transfervinduet?

Ifølge Guillem Balague har FC Barcelona og PSG mødtes for første gang i dag. Der har været dialog i noget tid, men dette er første gang, de to parter mødes for at diskutere en Neymar Jr.-transfer.

Udgangspunktet for forhandlingerne skulle være, at FC Barcelona tilbyder de franske mestre 100 millioner euro plus Philippe Coutinho, som er klar på et nyt karriere-kapitel i den franske hovestad.

PSG kræver dog 150 millioner euro i tillæg med den brasilianske kantspiller. Lionel Messi og andre af de største Barca-stjerner ser gerne, at Neymar Jr. vender tilbage til klubben, skriver Balague. Bayern München står også klar til at lave en aftale med det dyre Barca-flop.

Foto: Brad Penner
Vis mere

Hvordan reagerer Real Madrid - og hvad med Bale?
Ifølge Guillem Balague afventer Real Madrid situationen omkring Neymar Jr. Klubpræsident Florentino Perez vil gerne have fingrene i den brasilianske stjerne og troede også for nogle måneder siden, at de var i førersædet til at hapse ham.

Men Real Madrid har ikke budt på Neymar Jr. og afventer i stedet situationen. En tilgang af Neymar Jr. vil få de positive vinde til at blæse depressions-tilstanden væk fra kongeklubben efter en nedturssæson, skriver Balague.

Den svinedyre og utilfredse Gareth Bale, som Real-træner Zinedine Zidane gerne vil af med, ønsker dog på ingen måder at indgå som en slags valuta i en Neymar Jr.-handel.

Tidligere i transfervinudet overvejede Florentino Perez at lade Bale smutte på en fri transfer, men da James Rodriguez' skifte til en kinesisk klub gik i vasken, droppede han den idé, og nu ser det ud til, at Bale kommer til at være verdens dyreste bænkevarmer i den kommende sæson, da ingen klubber har råd til at købe ham fri.