To danskere nyder lige nu enorm succes med en ny teknologi - og en helt speciel video af David Beckham, som har ramt mere end 500 millioner visninger.

Den tidligere fodboldspiller fortæller i videoen om malaria, men det unikke er, at David Beckhams mund taler hele ni sprog. Den teknologi står danske Victor Riparbelli Rasmussen og Steffen Tjerrild.

»Vi er de første i verden, der har løst problemet omkring at generere kunstig video 100 pct. automatisk. Vi kan lave en fotorealistisk video, så man ikke kan se, at det er 'falsk'.«

»Vores mission er at gøre det nemmere for både Hollywood-studier og YouTube-stjerner at lave indhold,« siger Victor Riparbelli Rasmussen, der er direktør i Synthesia, til Børsen.

ANDREJ ISAKOVIC

Han og Steffen Tjerrild står bag firmaet Synthesia, som blandt andet har fået en investering på en million dollars fra iværksætteren Mark Cuban, der også ejer NBA-holdet Dallas Mavericks og er en del af den amerikanske tv-succes Shark Tank - som på dansk er kendt som Løvens Hule.

De to danskere har ved hjælp af deres egen teknologi fået David Beckhams mund til at tale hele ni sprog, som du kan se her. Og teknologien kan komme til at blive en øjenåbner for mange af de største produktionsselskaber.

»Når vi skaber en digital model af f.eks. David Beckham, tager det os en halv time. Ser man på digitale skuespillere i f.eks. de nye Star Wars film, tager det omkring 12-18 måneder at animere en sekvens på 2-3 minutter,« fortæller Victor Riparbelli Rasmussen.

Victor Riparbelli Rasmussen og Steffen Tjerrild har skabt den unikke teknologi i samarbejde med professorerne Matthias Niessner og professor Lourdes Agapito, og lige nu nyder de altså stor succes.