Et drømmeindhop.
Sådan betegner Anders Christiansen sin oplevelse af mandagens guldkamp mod AIK Stockholm.
Ved stillingen 0-0 måtte den danske stjernespiller ind på banen, og kort efter havde han bragt gigantjubel på stadion i Malmø med sit måske guldafgørende mål. Han var også med i 2-0-målet, som blev slutresultatet og slukkede AIKs håb om guld – deraf betegnelsen i begyndelsen af denne artikel.
Væk var tankerne om de seneste tre ugers forudgående, kedelige og hårde arbejde med at komme tilbage på banen, efter han i starten af oktober blev skadet i Europa League-kampen mod FCK.
Men til allersidst gik det galt igen. Lægskaden sprang op igen, og efterfølgende kunne Anders Christiansen ikke holde tårerne tilbage i omklædningsrummet.
»Vi havde gjort alt for at gøre mig klar til mandag, men jeg skulle ikke spille mere end de her 20 minutter, hvis der var behov for det. Det var der så, da den står 0-0, og jeg laver bare et drømmeindhop, hvor jeg er i himlen efter et par minutter.«
»Jeg jerner den ind og er også med i 2-0-målet, så jeg var helt oppe at støde dér, og det var også med til, jeg blev hevet med af stemningen, så jeg gav mig maksimalt i et løb, og det gav mig tilbagefald i læggen,« siger han og tilføjer:
»Så jeg var i himlen og helvede på samme tid,« lyder det fra en af Malmøs helt store stjerner, der ikke har problemer med at vise følelser i en sport, hvor mange ofte udadtil forsøger at synes upåvirkelige.
»Det er jo en machoverden, men det er jo også svært at kontrollere følelserne. Det er jo også et eller andet sted det, der gør fodbold interessant, fordi vi ligesom fansene også bliver ramt af følelser. Det er jo også det, der er antiklimaks ved det, for jeg havde jo været afgørende i kampen, og det var måske derfor, at jeg følelsesmæssigt blev påvirket.«
»Jeg havde lige et par minutter til at sunde mig, da jeg får skaden, og så har vi jo et trofast hjemmepublikum, som jeg også skulle takke af til, og det var samtidig Markus Rosenbergs sidste kamp på hjemmebane i Allsvenskan, så vi var lidt ekstra tid på banen, hvor vi glædede os over, at vi havde slået ærkerivalerne. Og jeg ville også lyve, hvis jeg ikke også sagde, at jeg var en lille smule ked af det, fordi jeg misser kampen på lørdag (i dag, red.).«
En dag, hvor Allsvenskan på historisk vis bliver afgjort.
Tre hold, Djurgården (65 point), Malmø FF (62 point) og Hammarby (62 point), har muligheden for at løbe med guldet, inden alle kampene lørdag eftermiddag bliver fløjtet op.
Med andre ord er der lagt op til en sand gyser på den anden side af Øresund, fordi de tre hold næsten har lige gode målscorer.
»Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg tror ikke, det nogensinde er sket, at tre hold kan vinde guld i sidste spillerunde, og man kan blive alt fra nummer et til tre på to måls forskel.«
»Så det er sindssygt, men først og fremmest handler det for os om at vinde vores kamp - det vil være bittert, hvis de to andre ikke vinder, og vi så heller ikke vinder vores kamp, fordi vi har fokus på alt muligt andet,« pointerer Anders Christiansen, der igen i denne sæson er nomineret til årets MVP (mest betydningsfulde spiller) og årets midtbanespiller i Allsvenskan.
Samme titler vandt ’AC’, der i sommeren 2018 kom tilbage til Malmø FF fra Gent, i 2017.
»Priserne fra dengang hænger hjemme på min væg, og det er sindssygt stort at blive nomineret til det endnu en gang. Jeg brugte det første halve år her på at komme tilbage i form, efter jeg ikke havde spillet så meget i Belgien, og fra maj har det bare kørt derudad. Dér begyndte jeg at ramme de små detaljer og komme i rigtig god form igen.«
»Holdet spillede også bedre, og man skal altid huske, at det er nemmere at præstere, når holdkammeraterne også får deres spil til at flyde,« fortsætter Anders Christiansen, som nok er meldt ude af guldkampen i Sverige, men nu har et mål for øje – FC København.
»Det, der gør, at jeg sætter mig op på den kondicykel igen, er FCK-kampen 12. december. Den kamp holder helt klart min motivation i gang. Så det er ganske enkelt den kamp, jeg sigter efter. Kan jeg blive klar til Kiev-kampen (28. november, red), er det bare en bonus, men jeg sætter ikke næsen for højt op efter det.«
»Jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke når at blive klar til FCK,« slutter Malmøs danske stjerne.
