Den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen glæder sig over sin kæreste, Maria Duus, der netop nu er en del af anden sæson af serien 'Kærester med landsholdet'.

Ifølge ham er der nemlig mange fordomme omkring, hvordan fodboldspilleres kærester er og ser ud.

»Der er mange fordomme omkring, hvordan vores kærester eventuelt bør være, skal være eller skal se ud. Ligesom man har kritik i forhold til, hvordan vi spiller inde på banen, så er der en form for fordom over for vores kærester, selvom de aldrig nogensinde har stået frem og lavet et interview eller noget,« forklarer han til B.T.

Maria Duus er en af i alt tre kvinder, der bliver fulgt tæt i TV 2 Zulus serie  'Kærester med landsholdet'.

Foto: Jeppe Melchiorsen / TV 2
Vis mere

De to andre er Nicolai Jørgensens kæreste, Theresa Kofoed, og Simon Kjærs hustru, Elina Gollert Kjær.

Og Yussuf Poulsen er glad for, at hans kæreste kan være med til at nedbryde nogle af de antagelser, der er.

»Maria har været rigtig, rigtig glad for at være med. Og så længe hun er det, synes jeg, hun skal gøre det. Fordi jeg tror, hun har fået slået nogle fordomme ihjel i forhold til, hvordan hun er som person.«

Yussuf Poulsen og Maria Duus har kendt hinanden siden folkeskolen, hvor de var kærester i halvandet døgns tid, inden de blot fortsatte som venner.

Yussuf Poulsen er kæreste med barndomsveninden Maria Duus, som han har kendt siden folkeskolen.
Yussuf Poulsen er kæreste med barndomsveninden Maria Duus, som han har kendt siden folkeskolen. Foto: Philip Davali
Vis mere

11 år efter blev parret så kærester.

TIlbage i marts kunne de så afsløre, at de til efteråret skal være forældre for første gang. Det kan du se læse mere om lige her.

23-årige Yussuf Poulsen har også stor succes på fodboldbanen.

I den netop overståede sæson scorede han hele 19 gange i 45 kampe for sin tyske klub RB Leipzig.