Pierre-Emile Højbjerg skal være far igen – denne gang til en søn.

Det fortæller den glade landsholdsstjerne i et opslag på Instagram.

Her kan man se ham og kæresten Josephine Siw sammen med deres lille datter Rosa.

I opslaget fremgår det desuden, at Rosa skal være storesøster til en lillebror.

I opslaget står der: 'Jeg er stolt over at kunne fortælle, at vi venter os en søn til juni. Livet er fantastisk og det samme er min kone.'

Det har været et begivenhedsrigt år for den danske midtbanespiller, der er kaptajn i sin engelske klub Southampton.

I efteråret blev han og Josephine Siw gift, og nu skal de altså være forældre for anden gang.

Det var i august, at parret meldte ud, at de var blevet forlovet.

I 2017 blev de forældre til Rosa.

Dengang åbnede kæresten op om sin kærlighed til den 24-årige danske landsholdsspiller.'Jeg putter sjældent en tekst til mine billeder, men dagene er i øjeblikket så følelsmæssige for mig, og jeg oplever en kærlighed, jeg ikke troede eksisterede. Ikke bare til min nyfødte datter, men også til hendes far,' skrev Josephine Siw i forbindelse med nyheden om, at de skulle være forældre for første gang.