'Jeg vil aldrig glemme denne dag.'

Sådan skriver Southampton-danskeren Pierre-Emile Højbjerg til et Instagram-opslag, hvor han annoncerer sit ægteskab med kæresten, Josephine Siw.

Den 24-årige landsholdsspiller er nemlig blevet gift med kæresten, som han har været sammen med siden 2015.

I bunden af artiklen kan du se Højbjergs opslag på Instagram.

Det blev de mandag på Københavns Rådhus forud for landsholssamlingen i Helsingør, hvor Pierre-Emile Højbjerg er en del af den danske trup.

Det var i august, at parret meldte ud, at de var blevet forlovet. I 2017 blev de forældre til en lille datter, der fik navnet Rosa.

Pierre-Emile Højbjerg tørner til daglig ud for Premier League-klubben Southampton, der i øjeblikket indtager 17.-pladsen i ligaen.

Søndag led de et 1-4-nederlag til Chelsea. I toppen af artiklen kan du se højdepunkter fra dét opgør.