Katastrofe: Mikkel Damsgaard misser Wales-kamp
Mikkel Damsgaard bliver ikke klar til opgøret mod Wales.

Mikkel Damsgaard bliver ikke klar til opgøret mod Wales.

To mål og tre flotte præstationer.
Det, er det blevet til for landsholdspiller Mikkel Damsgaard i Danmarks tre Nations League-kampe.
Men i søndagens vigtige opgør mod Wales, kommer den offensive profil ikke til at spille.
Det oplyser landstræner Brian Riemer til TV 2 Sport, hvor han tilføjer, at Mathias Kvistgaarden, der til daglig spiller for Norwich City, tiltræder i truppen:
»Det er selvfølgelig en afslutning på en ekstremt intens periode. Desværre har vi måtte konstatere, at både Nikolas Nartey og Mikkel Damsgaard ikke bliver klar til kampen. Og det har også betydet, at vi har måtte indkalde en ekstra mand i form af Kvistgaarden,« siger Riemer.
Under Danmarks opgør mod Portugal humpede Mikkel Damsgaard fra banen i det 85' minut.
På et pressemøde lørdag kommenterer Riemer på skaden, hvor han fortæller, at hvad man troede bare var et blåt mærke, viste sig at være en større skade.
Mikkel Damgaards fravær er langtfra den første, der i denne omgang er blevet rant af skade eller har måtte forlade lejren i denne omgang.
Landstræneren har allerede sat ord på det skadeshelvede, som landsholdet har været ramt af til denne samling.
»Vi har ikke set noget lignende,« fortalte han.