Caroline Fleming og Nicklas Bendtner har sammen sønnen Nicholas Christian Iuel Bendtner.

Og Caroline Fleming, som er født baronesse, lagde lørdag et billede op, hvor hun, Nicklas Bendter og sønnen Nicholas poserer.

Her kan man ane Nicklas Bendtners fodlænke nederst på fodboldspillerens venstre ben.

»Genforenet, og det føles så godt,« skriver Caroline Fleming til billedet. De to fik sønnen sammen i 2010, men danner ikke længere par.

Bendtner bærer fodlænke som følge af en voldsdom han modtog sidste år.

Nicklas Bendtner er dømt for at have brækket kæben på en københavnsk taxichauffør på vej hjem fra byen natten til den 9. september. Ifølge den 30-årige fodboldstjerne handlede han i selvforsvar, da taxichaufføren forsøgte at overfalde Bendtner og hans kæreste, Philine Roepstorff. Retten fandt dog ikke belæg for dette og valgte derfor at idømme Rosenborg-angriberen de omtalte 50 dages ubetinget fængsel. Dommen bliver dog som bekendt afsonet med fodlænke.

Bendtners dom får dog ikke konsekvenser i forhold til fodboldspillerens kontrakt i Rosenborg.

Han fortsætter i klubben, som han blandt andet vandt mesterskabet med i sidste sæson.