Roligans, begynd at finde ørkensandalerne og menneskerettighedskonventionen frem – Qatar, here we come!

Danmark tog et gigantisk skridt mod ørken-VM i december næste år med endnu en paradeforestilling – denne gang mod Israel – hvor det ene perlemål afløste det andet i 5-0-sejren.

Et udsolgt Parken sang landsholdsheltene frem til den knusende sejr i topkampen i VM-kvalifikationsgruppe F, som Danmark nu fører helt suverænt efter scoringer fra Yussuf Poulsen, Simon Kjær, Andreas Skov Olsen, Thomas Delaney og Andreas Cornelius.

Få B.T.s dom over de danske landsholdsspillere og Kasper Hjulmand herunder:

Han kunne juble, brøle og holde sig klar til eventuelle israelske angreb. Men spille en nøglerolle i kampen var umuligt for Danmarks sidsteskanse. Dertil var de ti rød-hvide spillere foran ham for suveræne. Det blev derfor ved 'eventuelle' israelske angreb.

Capitano Kjær hovedstøds-kanonerede karrierens første kasse i Parken ind, og så var der dømt eufori! 2-0-målet – hans første i fem år – er en fortjent bonus til Danmarks anfører, som er blevet hyldet for sin rolle i at samle landsholdet og nationen efter Eriksens kollaps i selvsamme arena. Sikker og stærk i sine indgreb.

Det er så køligt, det der foregår, når 'AC' er på banen. Og sammen med Kjær bliver der lukket ned for alt. Blev aldrig for alvor udfordret af israelerne, som blev rullet sammen i et ægte tæppe, uden at Chelsea-forsvareren behøvede at folde verdensklassen ud. Nemt! Enkelte små-fejl trækker lidt ned.

Det må altså være en nydelse at træde ind på det velfungerende danske landshold. Den nyeste mand i det danske forsvar gik igen koncentreret til værks og kom ikke til kort defensivt, og fungerede side om side med Kjær og 'AC'. Der var skønhedsfejl i opspillet med bolden fra den store forsvarsspiller, uden at det dog blev afgørende.

Valencia-danskeren er ældet med ynde på landsholdet og har efterhånden fortjent prædikatet Gran Reserva. Og sikke dog nogle dødbolde! To gange førte hans knivskarpe frispark til hovedstødsmål. Der var enkelt skønhedsfejl i den første fase af kampen, men løftede sig siden med resten af holdet. (Ud: 85. minut)

På en god dag er han Danmarks lunger, hjerte og hjerne. Denne tirsdag aften må betegnes som en semi-god 'dag' på kontoret for den danske Tottenham-stjerne på midtbanen, som leverede solidt uden at være på EM-niveau, hvor han stor-dominerede. Men nok til at han ejede midtbanen med Delaney. (Ud: 82. minut)

Krøltoppen sprøjtede champagne og flødeskum ud over sin gamle FCK-hjemmebane med sit hovedstødsmål til de efterhånden magiske cifre i landsholdssammenhæng: 4, 4, 4-0! Fortjent hyldet derefter med Delaney-sangen om det med hans lækre hår. Skønt øjeblik – og stor kamp af Sevilla-krigeren, som fra første minut virkede skarp og tændt.

Israel havde læst på lektien og holdt den evigt løbende danske wingback fra at blive sat i scene i den første halve time af kampen. Det svækkede Danmark, men efter 1-0-målet tog Prinsgemæhlen på togt op ad flanken gang på gang og var igen på fascinerende vis afgørende og sprudlende. Dog ikke så markant som tidligere set.

Diamanten Damsgaard har indtaget Eriksens rolle som Danmarks kreatør og offensive omdrejningspunkt med et nærmest Laudrup'sk touch. Det er ikke altid, at den 21-årige opkomling lykkes med sit højt anlagte spil, men når han gør – som op til 1-0- og 3-0-målet – er det ren fodboldmagi. (Ud: 82. minut)

Fik genvalg i Hjulmands start-11'er og fandt ligesom mod Skotland sammen med sin gamle legekammerat i FC Nordsjælland, Mikkel Damasgaard, i ungdommeligt frækt sammenspil. Var med i 1-0-målet og kronede en flot aften med at kanonere de 35.000 roligans op i himlen med sit 3-0-brag efter et mønsterangreb. (Ud: 76. minut)

Holdt Jonas Wind bag sig i startopstillingen og kvitterede med at bryde 0-0-stilstanden, da han i bedste bomberstil fulgte op på Damsgaards afslutning og sikkert sparkede bolden op i måltaget i den ende, hvor han også scorede to gange under EM. Tal om have et yndlingsmål! Fin arbejdsindsats. (Ud: 76. minut)

INDSKIFTERE

(Ind: 76. minut) Uden for bedømmelse

(Ind: 76. minut) Uden for bedømmelse

(Ind: 82. minut) Uden for bedømmelse

(Ind: 82. minut) Uden for bedømmelse

(Ind: 86. minut) Uden for bedømmelse. Kom ind, scorede og jublede. Plusser for det.

Gav genvalg fra start til de 11 krigere, der nedkæmpede Skotland for en uge siden, og det kan man ikke udsætte noget på. Skulle Wind have startet? Den debat lukkede Yussuf med 1-0-målet, og så var festen skudt igang. Derefter kunne landstræneren bare læne sig tilbage og juble med resten af Parken. Spillerne ved tydeligvis, hvad de kan og skal – og mere til. Flot trænerarbejde.