Brøndby må kigge langt efter europæisk fodbold efter nytår.

For efter en skuffende indsats ude mod Sparta Prag i den sidste Europa League-gruppekamp, hvor de forsvarende danske mestre kunne have spillet sig videre til Conference League, tabte Niels Frederiksens mandskab med 0-2.

En stor fejl af Mads Hermansen i første halvleg satte tjekkerne i gang, inden Adam Hlozek i anden halvleg slukkede Brøndbys spinkle håb om videre avancement i en kamp, hvor der blev uddelt to røde kort.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:

Adam Hlozek

Hold øje med ham her! Den blot 19-årige tjekke er et kæmpe talent, og torsdag drev han flere gange gæk med Brøndby-forsvaret.

En konstant trussel for Maxsø og co. Blev noteret for scoringen til 2-0, der lukkede kampen kort inde i anden halvleg. Han giver Brøndby-defensiven søvnproblemer i nat.

Karakter: 5

Han var stort set usynlig i samtlige minutter af kampen – på nær tre episoder. Men de blev til gengæld også afgørende – på den negative måde set med Brøndby-briller.For med et tidligt gult kort, et tåbeligt frispark, der sendte hjemmeholdet i front, og et rødt kort i anden halvleg, endte turen til Tjekkiet med at blive et regulært mareridt for den 20-årige fodboldspiller.

Karakter: 1

Sparta Prag

Dominik Holec 3
Tomas Wiesner 2
Filip Panak 4
Ladislav Krejcí 3
Dávid Hancko 4
David Pavelka 3
Filip Soucek 4
Jakub Pesek 3 (Ud: 69.)
Adam Hlozek 5
Lukás Haraslín 3 (Ud: 86.)
Matej Pulkrab 3 (Ud: 60.)

---

Andreas Vindheim 3 (Ind: 60.)
Ladislav Krejcí UB (Ind: 69.)
Martin Minchev UB (Ind: 86.)

Brøndby IF

Mads Hermansen 2
Henrik Heggheim 2 (Ud: 46.)
Andreas Maxsø 3
Sigurd Rosted 3
Kevin Mensah 3
Morten Frendrup 4
Josip Radosevic 2 (Ud: 61.)
Ben Slimane 1
Blas Riveros 3 (Ud: 61.)
Simon Hedlund 1 (Ud: 72.)
Mikael Uhre 2 (Ud: 80.)

---

Mathias Greve 2 (Ind: 46.)
Christian Cappis 3 (Ind: 61.)
Andreas Bruus 3 (Ind: 61.)
Jagvir Singh UB (Ind: 72.)
Mathias Kvistgaarden UB (Ind: 80.)

Hvis Mads Hermansen ikke har lyst til at gense Sparta Prags første mål, så forstår man ham godt. Den unge Brøndby-målmand, der ellers har været fremragende for de blågule i efteråret, så ikke godt ud ved hjemmeholdets frisparksmål. Et skridt for meget til venstre blev dyrt for Hermansen, der blev passeret i den side, han stod i. Ikke ligefrem stortalentets bedste aften mellem stængerne.

Onsdagens triste besked om, at Lars Høgh var sovet stille ind, har berørt hele Fodbolddanmark det seneste døgn, og torsdag aften var nyheden om fynboens død da også nået hele vejen til Tjekkiet. For inden opgøret udspillede der sig nemlig et rørende øjeblik, da både Brøndby- og Sparta Prag-spillerne holdt ét minuts stilhed for den danske målmandslegende, som blev hyldet på storskærmen foran de omkring 1.000 tilskuere på stadion.

Efter seks kampe er Brøndby færdige i Europa for denne sæson, og det længe ventede comeback til det fine selskab uden for Danmarks grænser bliver nok heller ikke ligefrem noget, som kommer til at fylde snakken de kommende år på klubbens kontorgange. Blot to mål, to point og en sidsteplads i gruppen er på ingen måde godt nok af et dansk mesterskabshold.