FC København tabte for første gang i Conference League, da PAOK tog flyet sydpå med en 2-1-sejr i bagagen.

Det skete i en kamp, hvor FCK-målmand Kamil Grabara efter kort tid fik direkte rødt kort, og københavnerne dermed måtte spille det meste af kampen i undertal.

Det gik ikke prangende, og Jess Thorups mandskab må dermed overlade førstepladsen i gruppen til de græske konkurrenter.

Her er B.T.s karakterer til FC København:

Hvis man ville se flere tusinde mennesker ryste synkront på hovedet, skulle man bare kigge rundt i Parken da Grabara gik ud med hænderne over hovedet og fik rødt kort efter ni minutter. Der slukkede han fuldstændig håbet for sine holdkammerater med den vanvittige beslutning.

Hvad er der sket med Ankersen? Kæmpemæssig fejl ved 0-1. Mistimer totalt et let hovedstød, som kostede mål. Og efter 34 minutter lavede backen en ny enorm fejl, som han dog selv reddede. Hans landsholdsniveau er meget langt væk, og han kan ikke brokke sig over ikke længere at være førstevalg i FCK.

Den frembrusende af FCK's stopperpar viste glimt af, hvor han er stærk. Men både han og Boilesen blev solgt igen og igen af deres usikre islandske makkere, som sende grækerne i kontra på kontra.

Skulle forsøge at holde roen, når han mest af alt må have haft lyst til at skrige sine holdkammerater op. En meget svær opgave for midterforsvareren at stå imod, når FC Københavns backs var væk på angrebstogt. Og så var han heller ikke selv så boldsikker, som man kender ham.

Det er ikke det samme, FCK får med Kevin Diks på venstre back. Der kommer han ikke helt til sin ret, og flere gange manglede han, når han var trådt for langt frem, og PAOK kom i kontra.

Det var en afskyeligt dårlig præstation. Medskyldig i de to første grækerkasser. Islændingen havde adskillige dumme boldtab generelt, men to af dem kostede altså mål. Han væltede rundt på den bane uden sans for sine holdkammerater eller timing i sine dueller.

Lerager var ikke omgivet af meget kvalitet i denne kamp. Makkerne på midten tabte de fleste bolde, og selv så han stivbenet ud, da Grabara fik sit røde kort. Men han var en af dem, der forsøgte at gå forrest på en ekstremt vanskelig aften for københavnerne.

Der mangler hvidløg i tzatzikien hos den unge islænding. Er slet ikke kraftfuld nok på det her internationale niveau. Der var masser af iver, løbevillighed og ønske om at være på bold. Men boldtabene var for mange og indflydelsen alt for lille.

Der er altså bare blevet peppet op til dans i denne sæson for den natteglade spanier. Pep Biel var boldsikker, men også ude af sit rette element, da FC København blev reduceret til 10. Han viste dog, at der sidder en fremragende dødboldsfod og et drøn af en anden verden i ham.

Det blev kun til omkring 10 minutter for Bøving, der blev ofret, da Kamil Grabara fik rødt kort, og Kalle Johnsson skulle på banen.

Uden for bedømmelse.

Der kom en helt ny side af Wind frem, da FCK kom i undertal. På et FCK-hold noget fattigt på lederskikkelser tog stjernen ansvar. Prikkede sig til giftede frispark, holdt i bolden og gik forrest. Lignede den eneste, der troede på, at københavnerne kunne vende det.

FCK-træneren kunne ikke stille meget op med en målmand, der fik et totalt blackout med sit røde kort og flere spillere med enorme fejl. Han formåede dog ikke at træffe de rette beslutninger, da kampen ændrede billede ved det røde kort. FCK var færdige derfra.

Indskiftere:

Sikke et velkomstbrøl. Svenskeren er elsket blandt fansene - knap så meget af træneren - og han kvitterede med en pragtredning som sin første aktion. Var prisgivet ved Ankersens mistimede foræring til 0-1 og skulle måske have fyldt lidt mere ved mål nummer to.

Den udskældte sydafrikaner kom ind fra anden halvlegs start, og heller ikke på en råkold torsdag i København fandt han sine ben på banen. Det så tempoforladt og tyndbenet ud i de fleste aktioner, og Thorup må være frustreret over, hvad han har fået at arbejde med til kanten. Det viste han så også ved den ydmygelse at pille ham ud igen med syv minutter tilbage.

Kom ind med et kvarter tilbage og er uden for bedømmelse.

Uden for bedømmelse.