Endelig blev det tid til landsholdsfodbold igen efter umanerlig lang tids venten.
I Kasper Hjulmands første kamp som landstræner tabte Danmark med 0-2 til nummer et på verdensranglisten, Belgien, i Nations League.
Første mål blev scoret efter kun ni minutters spil af forsvareren Jason Denayer efter en fæl opdækningsfejl af Pierre-Emile Højbjerg i en tilskuertom Parken. Mod slutningen scorede Dries Mertens efter klumpspil.
Her er B.T.s bud på, hvordan de danske spillere klarede sig.
Danmark 4-3-3
På en god dag for en klassekeeper som Schmeichel havde han grebet den bold ud og ikke givet hjørnesparket, der endte med at koste. Men nederlaget var ikke hans skyld, og han var uden chance ved begge mål. Som altid stærk verbalt for sine holdkammerater. Karakter: 6
Har det store forstørrelsesglas zoomet ind på sig, fordi han endelig kan få bidt sig fast på det landshold, han havde så svært ved under Åge Hareide. Indgik i en masse fine aktioner med især Eriksen, og de to synes at have fundet en god melodi. Defensivt gik det fint, og så diskede han op med lækker pasning med venstrepoten. Men vi savner stadig at se de mange gode indlæg som i Valencia. Kan dog helt klart være sin indsats bekendt. Karakter: 7
Stabilt lige indtil Lukaku kom forbi ham ved 0-2-scoringen. Der skulle han have dækket bedre op. Han er elegantieren selv og gik selvfølelig fra banen uden alt for meget jord på såvel de hvide shorts som den røde trøje med de præcise tacklinger, og når de andre ikke lige får fat i bolden, prikkede han den bare væk fra Lukaku. Men lige den duel mod angriberen til sidst koster. Karakter: 5
Jokede i landsholdslejren med, at Zlatan Ibrahimovic nok er lidt mere nede på jorden end ham selv. Det gode humør har sat sig i selvtilliden, og kaptajnen strøg om sig med lækre afleveringer, samtidig med han for det meste bandt modstanderne sammen lige så fint som sin svenske klubkammerats garn. Uden den store chance for at gøre noget ved begge mål. Karakter: 8
Ikke så meget tilbage, Skov! Sådan gjaldede Schmeichel ud i en tom Parken halvvejs i første halvleg, og beskeden syntes at sive ind hos den nye venstre back, som kan blive Hjulmands signatur-spiller. Havde en fin aflevering i første halvleg, men ellers var der også uprovokerede fejl, som ikke var overbevisende. Nemme bolde, han ikke fik med sig og fejlafleveringer bag om modstandernes forsvar. Karakter: 5
Var tæt på at score et heldigt mål i første halvleg med et fint og aggressivt pres, men den afrettede bold gik forbi mål. Dortmund-spilleren er en vigtig og højtråbende figur på landsholdet, der kun få gange fik fyret venstrekuglen af sted. Og det normale gode hovedspil manglede også i aften. Karakter: 6
Hva' så, gamle makker? Verthongen fik fra kampens start sikret, at hans gamle holdkammerat var helt vågen med et skud lige i klokkeværket. Eriksen havde et fantastisk skud på mål, men Mignolet fik sneget hånden helt op i hjørnet. Ellers var det småt med genialiteter, som vi er blevet forvænt med fra fynboen. Karakter: 7
En fatal fejl af Højbjerg kostede målet til 0-1. Det lignede koncentrationsbesvær, for selvfølgelig skulle den nyudklækkede Tottenham-spiller bare havde fulgt Denayer hele vejen og afværget det skud på mål. Det øjeblik blev afgørende for hans kamp, for herefter gik alt stort set galt. Prøvede hele tiden at tilbyde sig, men havde en skidt aften med pasninger, der ikke sad, og fejltiminger kampen igennem. Det endte med, at han bare lossede bolden ud af banen til stor undren hos de andre danske spillere. Karakter: 3
Kropsstærk i begyndelsen af kampen, hvor han vandt en del 50-50-dueller, men på græsset fes det hele ud i Parkens tomrum. Anonym og lignede ikke en mand, der lige har spillet Champions League-semifinale. Karakter: 5
Har vist fantastisk form for klubben Nice, men mod Belgien blev han pakket ned og kom til kort, og det var helt fair, at Hjulmand til slut satsede på Corner i stedet for den ellers farlige Dolberg. Karakter: 6
Fik med et veltimet løb klemt sig ind i en belgisk vaffel, og han prøvede flere gange med samme iver, som altid har kendetegnet Barcelona-spilleren, men det flød ikke for esbjergenseren. Ihærdigt, men ikke nok. Karakter: 6
---
Indskiftere:
Kom ind med 19 minutter igen i stedet for Martin Braithwaite. UB
Kom ind med syv minutter igen i stedet for Kasper Dolberg. UB
Kom ind i de sidste syv minutter i stedet for Daniel Wass. UB
Kasper Hjulmand
Helt sikkert en godkendt kamp mod det bedste landshold, der lige nu findes ifølge FIFA. Han fik det svar, at han kan videreføre meget af det materiale, Åge Hareide efterlod, og så gjore Daniel Wass det endelig opløftende mod en god modstander på landsholdet, men i den modsatte side må Skov give ham lidt bekymringer, mens Højbjerg slet ikke skulle have fået så meget spilletid. Karakter: 7