Brøndby er bundhold i Europa Leagues gruppe A efter et nyt nederlag.

Torsdag blev det til et nyt slag i ansigtet på de danske mestre, da skotterne vandt 2-0 efter en pauseføring med samme cifre.

Det danske hold fik et par store friløbere, men det var Rangers, som var tættest på at komme yderligere foran med to skud på rammen og et straffespark, som godt kunne være dømt, men det blev ved målene i første halvleg.

Her får du B.T.s dom over Brøndby:

Brøndby 3-5-2

Hr. og fru Danmark kender ham ikke, men på under et år har Thomas Mikkelsen været udtaget til det danske landshold og startet inde på Ibrox i en Europa League-kamp. I en alder af 38 år. Var tæt på at tage føringsmålet, og så havde han faktisk en refleksredning inden 2-0-scoringen og andre gode pareringer, men nogen mirakelmager blev alderspræsidenten ikke.

Der er noget mystisk over nordmanden, der ikke er klar til at spille i Superligaen, men åbenbart er god nok til at starte inde i store kampe mod Lyon og nu Rangers. Nordmanden kan meget vel blive en gevinst for det her mandskab med sin ro. Fint opbyggende spil, der sidder i de støvler.

Det blev til en stabil aften for anføreren, der fik sat sin fart på prøve sidst i kampen, da Rangers kom frem til endnu en stor chance, men Maxsø kæmpede som vanligt og fik fulgt alt til dørs.

Var helt væk i kampen mod Vejle, og det var ikke ventet, at han skulle beholde sin plads frem for en Kevin Tshiembe, men sådan blev det altså, og heldigvis for Rosted slap han fra affæren i Skotland med meget større ære i behold. Men der kunne sagtens være blevet dømt straffespark på Joe Aribo, og så havde Rosted været en skurk igen.

En af overraskelserne i startopstillingen. Jens Martin Gammelby viste igen sin utrættelighed og havde et godt drev fremad, men det blev ligesom flere andre på holdet ved det jævne, da boet skulle gøres op.

Er du da rundtosset, der blev leget med Brøndbys matchvinder fra i weekenden, da Joe Aribo satte sig for at vise klasseforskellen. Ikke nogen prangende kamp fra amerikaneren, som kom ind til opgøret med et stort skud selvtillid.

Du ved aldrig, hvor du har ham. Den ene dag laver han de mest fantastiske afleveringer, der snitter et forsvar op, og den næste dag kan han ikke engang indgå i helt simple trekanter uden pres på. Taget ud i pausen, og med den ringe indsats skal han ikke brokke sig over sin træners valg.

Det så helt forkert ud, at Morten Frendrup skulle dække Leon Balogun op på det hjørnespark. Tyskeren tromlede bare henover sin oppasser, der lignede én, som lidt for tidligt forsøgte at få sin 15 centimeter højere modstanders trøje. I stedet selv endte Frendrup selv med at forære Balogun en gave.

Defensivt fungerer han fint, men der mangler i kampe som denne her noget i spillet mod skotternes bane. Bliver presset mere og mere af Blas Riveros, der kommer bagfra.

Sikke en afbrænder fra angriberen, der har været utroligt uskarp i Brøndbys trøje. Mikael Uhre satte ham ellers virkelig godt op og kunne have givet ham en drømmekamp på det store stadion, men Pavlovic skovlede bolden over mål og kom aldrig tilbage fra den afbrænder.

I Superligaen havde han sparket de to chancer ind. Både i første og anden halvleg skulle der ikke gå mange sekunder, før topscoreren kom til to store muligheder. Den i anden halvleg var gigantisk, men Uhre viste underlig uskarphed og skød helt ved siden af kassen. Og så røg han på bænken kort efter.

---

Skiftet ind efter pausen i stedet for Anis Ben Slimane. Kom ind med noget fysik, men kunne ikke afholde hjemmeholdet fra at komme til store chancer.

Skiftet ind efter 63 minutter i stedet for Kevin Mensah. Så kom Blas Riveros også lidt ned på jorden. Der var ikke nogen blændende afleveringer, som vi har set i hans to tidligere kampe. Men det skal der også være plads til.

Skiftet ind efter 63 minutter i stedet for Mikael Uhre. Det blev til en anonym indsats fra svenskeren, der var savnet i startopstillingen.

Skiftet ind efter 73 minutter i stedet for Morten Frendrup. UB.

Skiftet ind efter 81 minutter i stedet for Christian Cappis. UB.

Fem ændringer fra Vejle-kampen viste sig at være i overkanten. Tshiembe, Bruus og Divkovic har ikke været overbevisende i denne sæson, men det her Brøndby-hold er ikke stærkt nok til, at profilerne Hedlund og Radosevic skal starte ude i store kampe. Niels Frederiksen forsøgte at råde bod på det efter pausen, men der var det for sent. Forskellen mellem holdene var for stor.