Brøndby er endelig på måltavlen i Europa League.
Hjemme mod Rangers FC scorede de danske mestre for første gang i fire kampe, da det blev til 1-1.
De blågule kom foran på et selvmål, som Leon Balogun scorede i første halvleg efter et hjørnespark fra Josip Radosevic, og det var Christian Cappis, der forlængede bolden og fremprovokerede målet.
Længe så det ud til, at det ville blive til dansk sejr, men Rangers fik udlignet i den sidste del af kampen, og dermed ser videre avancement i Europa League svært ud inden de sidste to kampe.
Det danske hold ligger efter fire kampe sidst i tabellen med to point.
Her er B.T.s karakterer til Brøndbys hold:
Efter fem missede kampe var den unge Brøndby-målmand tilbage mellem stængerne, og det var slet ikke til at se, at han har været væk fra fodbolden med en skade. Boldfølingen og køligheden sad lige i skabet, og der var ikke meget at gøre ved det udlignende mål.
Han er blevet ham den unge dreng, der ikke fik så meget opmærksomhed i folkeskolen, men nu har vokset sig stor og løber med alle damerne i gymnasiet. Sigurd Rosted har trods sine fejl i efteråret fået en masse tid på banen og spiller bedre og bedre. Nu skal det blive spændende, om han fortsætter med at charmere sig frem, når de yngre kræfter gør sig til i skolegården.
Brøndbys eneste spiller på månedens hold i Superligaen viste igen de lederegenskaber, der er nødvendige for at få point på det her niveau i Europa. Hele tiden var han rundt til sin målmand og andre holdkammerater med fifs om, hvad de skulle gøre. Samtidig er det et faktum, at Ianis Hagi løb bagom netop Brøndby-anføreren og scorede.
Han fik endelig chancen igen efter at have fået splinter i numsen i flere uger, og det kunne egentlig godt være, at han fremover slipper for at tælle flere græsstrå på Brøndby Stadion under kampene. Tshiembe havde dog sine placeringsvanskeligheder både i første og anden halvleg og lod Rangers føre bolden lige forbi ham ved det udlignende mål.
Den tidligere angriber var et stort aktiv i første havleg med gode indlæg og mange af dem. Nogle gange vil have han dog drage fordel af ikke at slå dem første gang, når muligheden opstår. Ofte ramte han lidt for langt ud i feltet med sine ellers fine angreb. Men han har helt sikkert gjort indtryk i forhold til at vinde sin plads tilbage.
Der blev løbet en masse frem og tilbage, men det var også mange forgæves kilometer. Morten Frendrup havde en kamp, der var meget anonym, og dermed skriver vi heller ikke flere ord om ham her.
Det var ikke altid, at boldene havnede hos holdkammeraterne, men der var ingen sure miner, sålænge han hev kilten af alle skotterne. Og mens de ledte efter deres ære, driblede Josip Radosevic forbi dem på en mere eller mindre elegant måde. Han kan godt drikke sig ned i en whiskey efter kampen.
To gange har han scoret pointgivende mål i de døende minutter mod Vejle, i weekenden var det sejrsmålet over Viborg, han bankede ind få minutter før slutfløjt, og igen i dag kunne den amerikanske gut se Rangers score selvmål på den bold, han rettede af. Der er noget helt magisk ved ham.
Det ligner bare ikke en god løsning med Kevin Mensah i venstre side på lang sigt. Det dårlige ben er simpelthen for dårligt til, at han kan udgøre noget, der ligner en konkurrent til Blas Riveros, når han endelig er kommet rigtigt i form og ind på holdet. Kevin Mensah så da også meget mere tryg ud, da han i anden halvleg blev rykket over i højresiden.
Fik rigtig meget ud af sin fart i første halvleg, hvor han satte i et gear, modstanderne ikke kunne følge med i, og dermed blev driblingerne også vellykkede, men som kampen skred frem, faldt niveauet og Uhre ud af kampen.
Det var ikke meget, der fungerede i offensiven, men så måtte den svenske spiller give sig i det defensive arbejde, og det gjorde han på fremragende vis til stor jubel for Sydsiden. Det er bare mere i offensiven, at han skal gøre en forskel.
Endelig. Brøndbys cheftræner stillede endelig i stærkeste opstilling i Europa League. De seneste ugers mange Superliga-point har gjort, at Niels Frederiksen igen kunne se ud over andedammen herhjemme, og der var betaling ved det ene point. Nu er spørgsmålet bare, om toget ikke er kørt, når det ikke blev til sejr.
---
Indskiftere:
Skiftet ind efter 63 minutter i stedet for Christian Cappis. Måtte igen se sig selv være røget på bænken fra kampens begyndelse, selv om han i de seneste uger har haft en opadgående kurve, og han gjorde ikke nævneværdig forskel.
Skiftet ind efter 63 minutter i stedet for Andreas Bruus. Den sydamerikanske troldmand ved præcis, hvordan han skal sætte kog i Brøndbys fans. Helt køligt laver han tunnel på sine modstander fem minutter efter sin indskiftning. Men han hang også, da Rangers scorede.
Skiftet ind efter 75 minutter i stedet for Mikael Uhre. UB.
Skiftet ind efter 86 minutter i stedet for Simon Hedlund. UB.


