Oven på en uge, hvor de tre bedste danske klubber har været i kamp i de europæiske turneringer, har udtryk som international rutine og europæiske lærepenge fyldt meget, både før og efter kampene.
Vi har selv brugt begreberne på 6’eren i vores dækning af FC Københavns og AGF's kampe. Men hvad pokker dækker de over? Hvad betyder det helt konkret, at en klub har international rutine?
Det handler om to niveauer. Om tingene uden for banen. Og om dem på banen.
Uden for banen handler det om klubbens organisation. Om at have de rette folk til at finde de rette flyforbindelser, finde et godt hotel og i det hele taget ordne så meget som muligt, så spillere og trænere kan koncentrere sig om det afgørende. Nemlig at vinde deres kampe. Den slags har størst betydning, når de danske hold optræder på udebane.
...FCM altid kæmpet for at knække det, vi med endnu et diffust begreb kalder for den europæiske kode...Morten Bruun
Klubber som FC København, FC Midtjylland og Brøndby har samlet masser af erfaring på disse områder, eftersom de har deltaget i de europæiske turneringer i de seneste mange år. Det er blevet en rutine at afvikle international kampe. Alle ved, hvem der skal gøre hvad.
Der er enighed om, hvornår på dagen, det er bedst at rejse, hvor langt spillerhotellet skal befinde sig fra stadion, og hvem der skal bo på værelse med hinanden. I idrættens verden er der en tro på, at jo færre ting, der stresser og forstyrrer udøverne, jo bedre kan de præstere, når de skal i konkurrence. Alt andet lige deler jeg denne opfattelse.
Så er der spillet inde på banen, og det er jo mere interessant for os andre at beskæftige sig med. Fordi vi har en chance for at give en bedømmelse. Jeg kender ikke AGF's rejseplan til Slovenien og ved ikke, hvilket hotel de boede på. Men jeg kommenterede AGF's kamp og så FC Midtjyllands og FC Københavns kampe i fjernsynet.
FC Midtjylland ydede den bedste præstation. For de danske mestre handlede det ikke ret meget om, hvorvidt tingene var i orden uden for banen, eftersom de spillede hjemme på MCH Arena, hvor alting er rutine. Men når det kommer til tingene på banen, har FCM altid kæmpet for at knække det, vi med endnu et diffust begreb kalder for den europæiske kode.
En del af FCM's problem har været, at man ofte satte føringer over styr. At man ikke vidste, hvordan man skulle agere, når udgangspunktet var gunstigt. Sådan har det været i en lang række kampe de senere år. Mod modstandere som Videoton, Astana, Apollon Limassol, Arka Gdynia og Malmö. Men sådan var det ikke i onsdags.
Her beskyttede FCM nemlig suverænt den føring, man sikrede sig kort efter pausen. I stedet for at blive passive og reagerende fortsatte Brian Priskes tropper bare med at angribe og gav dermed ikke Young Boys en chance for at komme tilbage i kampen. Da det var blevet 2-0, smed Priske oven i købet en offensiv trumf som Pione Sisto på banen.
Kampforløbet i IFK Göteborg-FC København var fundamentalt anderledes, idet FCK efter massiv dominans kom bagud, da der manglede et kvarter. I den situation handlede Ståle Solbakken lynsnart med en trippel-udskiftning, vel vidende at nu måtte det briste eller bære.
Farvel til det kontrollerende udtryk. Nu skulle der satses. Mens tid var. Var FCK heldige med at få vendt kampen? Det kan man vel diskutere, men det er ikke til debat, om Ståle Solbakken udviste rettidig omhu med sin reaktion fra bænken. Den kom prompte, da det blev 0-1.
Endelig var der AGF's kamp mod NS Mura, som var det svageste af de danske holds modstandere. Ligesom FC København kom AGF bagud i deres udekamp. Det skete efter en halv times spil, så derfor var situationen ikke lige så desperat, som da FCK kom bagud med et kvarter tilbage.
Alligevel synes jeg, at David Nielsen ventede for længe med at reagere. Først tyve minutter før tid kom Nicklas Helenius på banen i en ultimativ offensiv satsning, og da havde Mura netop scoret til 2-0.
David Nielsen mente efter kampen, at hans hold havde manglet fem procent i at nå deres sædvanlige energiniveau. Det kan jeg sagtens give ham ret i, men det interessante er jo at finde ud af, hvad årsagen var. Hvorfor manglede der fem procent? AGF har jo spillet godt i en længere periode og tog til Slovenien med en frisk sejr over Vejle i bagagen. Når det så alligevel gik galt, er det rimeligt at snakke om manglende international rutine.
Den har FC Midtjylland og FC København. Men den mangler AGF.
