Det bliver en kedelig pokalfinale.

Jeg kunne næsten høre, hvordan der blev stønnet i neutrale fodboldhjem efter torsdagens semifinaler. At Brøndby og FC København ikke ville nå finalen, vidste vi på forhånd. Men det blev heller ikke engang AGF eller FC Midtjylland. Næ, det blev såmænd Randers og Sønderjyske.

Det må man da gerne rynke på næsen over. Til gengæld kan jeg garantere, at finalen kommer til at betyde langt mere for netop de klubber end for alle de store hold, der blev slået ud undervejs. Deltagerne i pokalfinalen 2021 bliver en del af historiebøgerne. Vinderne bliver legender.

I mit arbejde med bogen 'Kampdag', der udkommer til efteråret, har jeg været på besøg i de 42 mest betydningsfulde fodboldklubber i Danmark, og det er slående, hvor meget pokalfinalerne fylder.

Senest var jeg i Esbjerg, og her indtager pokalmestrene fra 2013 med træner Jess Thorup, brødrene Ankersen, Martin Braithwaite og alle de andre den mest prominente plads i klubhuset. Der hænger et gigantisk billede af vinderne på podiet.

En pokaltitel er med til at give en klub identitet. Det er et mesterskab naturligvis også. Det er selvsagt en større præstation at vinde en liga med 32 spillerunder end at gå sejrrigt ud af seks kampe, som typisk er det antal, en klub skal vinde for at stå med pokalen Kristi himmelfartsdag.

Men et mesterskab kan vindes på mange måder. Det kan vindes mange runder før afslutningen. Det kan vindes i en udekamp på en hverdagsaften. Og efter nogen år udviskes erindringerne om de enkelte opgør. Sådan er det ikke med pokalfinaler. Her bliver det hele forløst på finaledagen. I en enkelt kamp.

Sådan er det i hvert fald nu. Tidligere spillede man omkamp, om nødvendigt to af slagsen, hvis finalen endte uafgjort. Men det ophørte efter to gabende kedsommelige finaler uden mål i 1991. Her mødtes OB og AaB. OB-målmand Lars Høgh blev den store helt i den afsluttende straffesparkskonkurrence.

Sønderjyske-truppen fejrer pokaltriumfen sidste år
Sønderjyske-truppen fejrer pokaltriumfen sidste år
Vis mere

Det var en god beslutning at droppe omkampene, for de blev aldrig tilløbsstykker. I 1978 samlede den ene af de to omkampe mellem Esbjerg og Frem blot 1.800 tilskuere. Alle tiders lave tilskuertal til en pokalfinale uden corona.

En pokalfinale er den ultimative festdag. Det er den slags kampe, der kan få jyder i titusindvis til at drage til København for at se deres hold. For at blive en del af historien. Og fordi der er garanti for, at det hele bliver forløst.

I værste fald må man gennemleve 120 minutters tomgang, men så får man dramaet i straffesparkskonkurrencen. Uanset hvad er der en vinder og en taber. Plus en plads i både Europa Cup'en og historiebøgerne til sejrherrerne.

Hvem kan nævne de spillere fra Randers, som var med til at blive nummer tre i Superligaen i 2013? Men hvad så med dem, der vandt pokalen i 2006? Det går straks meget bedre. Stig Tøfting, Ralf Pedersen, Søren Pedersen og matchvinder Karsten Johansen.

Det er da muligt, at folk på Strøget i København ikke lige kan nævne dem alle sammen, men på gågaden i Randers kan de. Det er det samme i Sønderjyske, der nu for anden sæson i træk kan få reddet hele sæsonen af en pokalfinale.

Det eneste, der kan ødelægge en sæson med en pokalsejr, er en nedrykning. Det kan stadig overgå Glen Riddersholm og co., hvilket selvfølgelig ville kaste en alvorlig skygge over 2020/21. Men i sidste sæson var det hurtigt glemt, at SønderjyskE blev så elendigt placeret i ligaen. Ene og alene fordi klubben vandt sin første titel nogensinde. Om 50 år vil sønderjyderne stadig huske Anders K. Jakobsen, som lavede begge mål i sidste års finalesejr over AaB.

På den baggrund er det mig ubegribeligt, at Vejle Boldklub skiftede ti spillere ud fra den foregående Superliga-kamp, da vejlenserne med de stolte pokaltraditioner spillede returkamp i pokalkvartfinalen mod Randers her i foråret.

Vejle havde ellers et brugbart udgangspunkt efter 0-0 i den første kamp. Men nej. Træner Constantin Galca var åbenbart ligeglad. Han stillede med reserverne og tabte uden videre med 3-1. Hvorefter de udhvilede førsteholdsspillere tre dage senere leverede sæsonens dårligste indsats og tabte 2-0 til AaB.

Ak, ja. Gad vide, hvad Vejles bestyrelsesmedlem og kamprekordholder Gert Eg tænkte? Han helflugtede sejrsmålet i kassen, da Vejle vandt pokalfinalen over Holbæk i 1975.

Jeg behøver ikke at gå længere end til mig selv. Min bedste oplevelse med min klub, Silkeborg IF, i de sidste 15 år var, da pokalfinalen i 2018 mod Brøndby. Også selv om den blev tabt.

Jamen, kostede det ikke en nedrykning i samme sæson? Det er da langtfra sikkert. Silkeborg kunne sagtens være røget ud alligevel. I sidste sæson virkede det da, som om sejrene i pokalen inspirerede Sønderjyske til at spille sig fri af nedrykningsfaren.

Sådan kan det også gå i år. Pokalfinaler kan noget helt særligt. En fodboldspiller, der vinder sådan en, bliver aldrig glemt.