Bruuns blog: Alle kan vinde Premier League

It's up for grabs now.

Det er et af de mest berømte kommentator-udbrud i engelsk fodbolds historie, formuleret af Brian Moore sekunder før, Arsenals Michael Thomas scorede sit legendariske sidste-minuts-mål imod Liverpool i 1989. Målet, der sikrede Arsenal mesterskabet.

'Up for grabs' betyder, at det er noget, alle og enhver kan gå efter. At det hele er i spil. Sådan ser det ud til at blive i Premier League i denne sæson, og hvor ville det være velgørende med en tæt mesterskabskamp.

Den slags har været en sjældenhed i engelsk fodbold i de senere år, hvor det mere har været reglen end undtagelsen, at et enkelt hold har vundet komfortabelt.

I år synes alting at være anderledes. Bare se på den samlede målscore hos de tre bedst placerede hold fra sidste sæson.

Efter at Liverpool, Manchester City og Manchester United har spillet i alt 16 kampe, er deres samlede målscore 32-34! Det er virkelig bizart. I sidste sæson var de tilsvarende tal for de tre klubber 41-15.

De tre titelbejlere har leveret hver deres totale kollaps. Liverpool tabte 2-7 ude mod Aston Villa. Manchester City 2-5 hjemme mod Leicester. Manchester United 1-6 hjemme mod Tottenham. Vilde resultater, der mere end indikerer, at vi har gang i en usædvanlig sæson.

Der er grund til at tro, at de mærkelige omstændigheder omkring kampene i coronaens tid har det med at udjævne forskellene mellem de gode og de rigtigt gode hold. Selv om det på en måde er ulogisk, så virker det, som om de tomme stadioner er en fordel for de mindre hold. Anfield og Old Trafford fremstår ikke nær så intimiderende, når de ikke er fyldt med folk.

Liverpool er stadig min titelfavorit, men sidste års mestre virker langtfra så suveræne som i sidste sæson. Foråret 2020 var langtfra så godt som efteråret, og de er også kommet tøvende i gang. Når vi altså tager udgangspunkt i de standarder, holdet selv har sat.

Mod Everton skete der tilmed det, der bare ikke måtte ske: Virgil van Dijk blev skadet. I de to seneste sæsoner har den hollandske forsvarschef spillet samtlige minutter i Premier League, og måske har det fået Jürgen Klopp til at tro, at hans nøglespiller var galvaniseret mod skader.

Jeg vil mene, at det var mangel på rettidig omhu at sælge Dejan Lovren uden at erstatte ham. Liverpool gik ind i et halvår med massevis af kampe med kun van Dijk og Joe Gomez som sikre kort til de to centrale forsvarspladser. Og Joel Matip er jo altid skadet.

I de seneste kampe har Klopp måttet anvende Fabinho som makker til Joe Gomez, og det er sådan set fint nok. Bortset fra at brasilianeren blev skadet mod FC Midtjylland og måtte erstattes af den komplet uerfarne Rhys Williams.

Manchester City bliver selvfølgelig også en faktor, men Guardiolas folk slider med deres spil og har stik mod sædvane ikke haft en eneste kamp, som de har vundet uden videre.

De har måttet kæmpe for hvert et point og viste sig chokerende sårbare i hjemmekampen mod Leicester, der kunne rejse hjem med en sejr på 5-2.

City er også i gang med et generationsskifte. Vincent Kompany og David Silva er der ikke længere, og Fernandinho og Sergio Agüero synger på sidste vers. Har afløserne samme klasse? Ja, Kevin De Bruyne har, men ikke de andre.

Manchester United vedbliver at være en gåde. Efter 1-6 hjemme mod Tottenham var vi jo parate til at kaste Ole Gunnar Solskjær i havet, men så har United efterfølgende taget pynten af så stærke mandskaber som Paris Saint-Germain og RB Leipzig i Champions League. Den manglende stabilitet er blevet Manchester Uniteds kendemærke, men det er stadig en trup fyldt med gode spillere.

Det samme kan siges om Arsenal, Tottenham og Chelsea, der hører til de klubber, vi traditionelt kalder for de seks store. I glimt har alle tre klubber spillet drømmefodbold.

Eller hvad med Aston Villa, Everton og Leicester? Det er vist mange år siden, at hele tre hold af dem, man i England kalder for the rest, har indtaget tre af de fire forreste positioner i Premier League efter seks spillerunder.

Early Days, vil mange sige, og det er det da også. Men det ændrer ikke på min fornemmelse af, at der kunne være en gedigen overraskelse i vente i Premier League i en sæson, hvor de store favoritter alle har vist åbenlyse svaghedstegn.

Og hvor verden i det hele taget er af lave.