»Den behandling, som Martin oplever, er komplet urimelig. Noget, der vel ligger er sted mellem mobning og chikane.«

Sådan sagde Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, i løbet af sommeren, da Barcelona brugte alle mulige metoder til at få den uønskede danske spiller ud af klubben.

Barcelona ville bare af med danskeren uden at betale det fulde beløb, som Braithwaite ellers skulle have i sin kontrakt, og der var episoder, hvor klubbens egne fans begyndte at pifte ad deres egen spiller.

Martin Braithwaite taler nu om hele oplevelsen og opbakningen fra Spillerforeningen.

»Tak for støtten til dem, fordi de tænker på mig. Tog jeg det som mobning, det ved jeg ikke. Jeg tager det aldrig på den måde, men vi lever i en verden, hvor man altid skal tænke på folks mentale helbred, men i stedet for at lade mig slå ud af de her ting, vil jeg hellere være et forbillede,« siger han og tilføjer så:

»Der er både børn i skole og folk på arbejdspladser, der bliver udsat for nogle ting, og det handler bare om at have redskaberne til at kunne håndtere sådan nogle ting.«

Han pointerer, at der samtidig lå mere bag hele situationen, end vi i offentligheden fik at vide.

»Jeg kan kun smile ad sådanne ting. Det er ikke altid sandheden. Der foregår altid en masse ting i kulissen, og de ting, som folk læser og reagerer på, det er ikke altid sandheden. Det er ikke det rigtige billede af, hvad der sker.«

»Vi spillere bliver ofte hængt ud af klubbens fans, når spillere en gang imellem vil tvinge en transfer igennem, fordi der er nogle spillere, der gør nogle ting, som de ikke er enige i. Men når klubben gerne vil have en spiller videre, skal det være på samme måde, men fodbold er en sjov verden.«

Samtidig viste denne sommers mange skriverier om Martin Braithwaite også, hvad fodbold på det niveau også handler om.

»Fodbold er desværre også en forretning, og man skal ikke altid være følelsesmæssigt inde i de ting.«

Han slår dog fast, at han ikke følte sig presset ud af Barcelona.

»Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg vidste i lang tid, at jeg skulle videre. Jeg ville godt spille fodbold, og træneren troede ikke på mig, så der var ikke noget der. Der var også tidspunkter, hvor jeg troede, at jeg kunne ændre på tingene, men der er også tidspunkter, hvor du indser, at de ting ikke kan lade sig gøre.«

På sidstedagen af transfervinduet skiftede han til bysbørnene fra Espanyol, og det skifte glæder angriberen, der i de tre første kampe allerede har scoret to mål.

»Jeg synes bare, at måden, de spiller på, passer godt til mig. Jeg har ventet lang tid på at spille og vise, hvad jeg kan,« siger han og fortsætter om sin gode start:

»Det var ikke noget, jeg havde regnet med, at det ville gå sådan, men jeg er ekstremt glad, og det viser bare, at hårdt arbejde altid betaler sig,« forklarer han og peger på de højere magter i forhold til, at han endte i Espanyol.

Skiftet til dem var nemlig ikke meningen hele tiden.

»Nej, men gud har en sjov måde at arbejde på, og tingene sker på en speciel måde til allersidst. Espanyol var det, der tiltrak mig mest, og det var egentlig perfekt. Det vigtigste for mig var projektet og det næste skridt i min karriere. Samtidig kunne jeg blive boende med min familie, og børnene kunne gå i den samme skole, så det hjalp også lidt på det.«

»Det er selvfølgelig lidt sjovt, at man bor det samme sted og pludselig skal køre et andet sted hen, fordi man nogle gange har nogle rutiner. Vores stadion ligger samme vej som vores træningsanlæg, så jeg skal være lidt opmærksom, når jeg kører.«

Martin Braithwaite har fået tre år mere i Barcelona. Bare hos naboerne til storklubben.