Vi advarer mod voldsomme billeder.

Det så ud til at være gået grueligt galt med AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell, da han lå nærmest livløs på banen efter et skrækkeligt sammenstød med OBs Bashkim Kadrii.

Skaderne var mildere, end hvad det først lignede - men dog stadig voldsomme.

Nordireren 'slap' med en brækket næse, en hjernerystelse og en dyb flænge i hovedet - og nu viser den benhårde målmand sine skræmmer i en opdatering på Instagram.

»Nogle sting, en brækket næse og lidt mindre hår på toppen. Frynsegoderne ved at være målmand. Tak for alle de søde beskeder,« skriver den 27-årige målmand og beder desuden sine følgere om at 'nyde billederne'.

Ét af billederne er dog svært at nyde.

Du kan se billedet nederst i artiklen.

Bailey Peacock-Farrell bliver hjulpet af banen efter det voldsomme sammenstød.
Bailey Peacock-Farrell bliver hjulpet af banen efter det voldsomme sammenstød. Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

AGF-profilen har nemlig fået taget et billede af den enorme flænge i hans baghoved, inden lægerne fik syet det sammen.

Blodet kan stadig ses flyde omkring flængen, der både er mange centimeter lang og øjensynligt også dyb.

AGFs bagerste skanse virker dog til at være ved godt mod og har også delt et billede, hvor et tyndt stykke papir er placeret på hans hoved som et alternativt forsøg på at stoppe blødningen, og hvor hovedpersonen selv smiler og har en opløftende tommelfinger i vejret.

AGF endte med at redde ét point i opgøret, da Mikkel Duelund sendte 1-1-målet i kassen i dommerens femte tillægsminut.

Dermed er Peacock-Farrell og co. stadig at finde på Superligaens femteplads og ligger lidt i ingenmandsland med ni point op til FC København på tredjepladsen og syv point ned til Viborg på den forkerte side af mesterskabsspilspladserne.

Læs B.T.s dom over kampen lige her.

Ugens Rapport er B.T.s fodboldpodcast, der hver uge dissekerer dansk fodbold. I denne uges udgave kan du blandt andet høre om et karaktermord på Lyngbys fyrede træner. Den diskussion får du efter 17 minutter af podcasten herunder.