Efter en mini-ferie mødte Rosenborgs mandskab op i Trondheim til træning frem mod kampen mod Vålerenga om ni dage.

Men hvor i alverden var Nicklas Bendtner? Den danske angrebsstjerne var nemlig ingen steder at se på træningsanlægget.

I stedet havde han fået lov til at holde en længere ferie end sine holdkammerater - uden at det blev forklaret hvorfor.

»Jeg har givet Nicklas fri til tirsdag,« sagde Eirik Horneland, Rosenborgs træner, til Adresseavisen.

Rosenborg's Danish forward Nicklas Bendtner reacts grimaces during the UEFA Europa League group B football match Rosenborg BK v Celtic FC on November 29, 2018 in Trondheim. Ole Martin Wold / NTB SCANPIX / AFP
Rosenborg's Danish forward Nicklas Bendtner reacts grimaces during the UEFA Europa League group B football match Rosenborg BK v Celtic FC on November 29, 2018 in Trondheim. Ole Martin Wold / NTB SCANPIX / AFP Foto: Ole Martin Wold
Vis mere

Lokalavisen, som dækker Rosenborg tæt, spurgte ind til årsagen:

»Realiteten er, at jeg og Nicklas fandt ud af, at det er bedst, hvis han kommer tilbage på tirsdag,« lød det fra Horneland, som uddybede uden for alvor at løfte sløret for årsagen til den forlængede ferie til danskeren:

»Det er fordi, vi synes, det er en god idé begge to. Vi havde kontakt undervejs i ferien, diskuterede det, og nåede til enighed om, at det var bedst sådan.«

Den danske fodboldstjerne har sammen med sin kæreste, Philine Roepstorff, og hendes familie, været på ferie i de seneste dage, hvilket man har kunnet følge med i på Instagram.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff er lige nu på ferie.
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff er lige nu på ferie.
Vis mere

Sammen med Roepstorff-familien har Nicklas Bendtner blandt andet været i Monaco og Italien. Ferien er nok tiltrængt for 31-årige Bendtner, hvis fodboldkarriere er stødt på grund i det norske.

Efter en succesfuld første tid hos de norske mestre med masser af mål og spilletid efter ankomsten i marts 2017, har det siden sidste sommer gået ned ad bakke.

En voldsdom i efteråret og formdyk og skader har gjort, at den tidligere danske landsholdsstjerne nu er helt ude i kulden i Rosenborg. Den 23. maj meddelte Rosenborgs sportschef, Stig Inge Bjørnebye, at Nicklas Bendtner er færdig i den norske klub denne sommer.

Men hvad fodboldfremtiden bringer og i hvilken klub, Bendtner skal spille i, er der ikke afklaring omkring endnu, hvorfor han fortsat er en del af Rosenborg-truppen.