Bendtner spiller ikke, når det gælder, for Rosenborg, og det er den danske angriber træt af.

Senest spillede de norske mestre mod Sarpsborg, og her var der hverken spilletid eller en forklaring fra Rosenborg-træner Eirik Horneland til Bendtner.

Det fik Bendtner til i medierne at indkalde Eirik Horneland til et møde for at få en forklaring.

Det kritiserer den tidligere fodboldspiller Jesper Mathisen, der i dag er fodboldekspert for TV 2 Norge.

Bendtner på banen mod Rosenborg.
Bendtner på banen mod Rosenborg. Foto: Svein Ove Ekornesvåg
Vis mere

»Med tanke på den situation, Rosenborg står i med pres på Horneland og flere andre ledere, er det dumt, at han udtaler sig sådan,« siger Jesper Mathisen til VG, hvor han også udtaler, at han tvivler på, at Horneland har forsøgt at forklare sig til Bendtner, når danskeren ønsker et møde.

De holdninger har VG forholdt Eirik Horneland, der altså nu sætter ord på hele Bendtner-sagaen, der svarer mediet i en sms.

'Jeg ønsker ikke at kommentere Nicklas specifikt, men hele generelt kan jeg sige, at vi i Rosenborg kommunikerer om træningen på banen, vi kommunikerer i omklædningsrummet, vi kommunikerer i analysen, vi kommunikerer med adfærd (eksemplets magt), vi kommunikerer til spillerne gennem holdudtagelsen, vi kommunikerer individuelt og i fællesskab, vi korrigerer adfærd, vi kommunikerer et kollektivt mindset. Det er vores måde at kommunikere på i interaktion med spillerne, og vi er ikke bange for at kommunikere om det, der er svært,' skriver Eirik Horneland.

Bendtner har fået spilletid i de første fem kampe i Eliteserien for Rosenborg, hvor det blev til fuld spilletid i 3-0-nederlaget til Molde. Efter slet ikke at have spillet mod Sarpsborg lød det således fra danskeren.

»Jeg vil tro, at der er en forklaring på, hvorfor jeg ikke spiller. Han har fortalt meget til jer i medierne, men til mig har han ikke sagt noget. Derfor er jeg uforstående over for det her, og jeg er ikke tilfreds med situationen,« sagde Bendtner til Adresseavisen.

Sarpsborg-kampen fik Adresseavisens kommentator, Birger Løfaldli, til at erklære, at Bendtners fremtid i Rosenborg nu hænger i en tynd tråd. Læs mere om det her.

Selvom Bendtner har spillet i fem af seks kampe i Eliteserien, har Bendtner kun fået omkring 186 minutters spilletid for Rosenborg i sæsonen.

Han har endnu sit første sæsonmål til gode.