Nicklas Bendtner vil gerne have besøg, mens han med fodlænke afsoner sin voldsdom.

»Nogle af spillerne talte om, hvad vi skulle lave i ferien, og han sagde: 'Kom til København og hils på mig i fængslet',« siger Rsoenborg-holdkammeraten Jonathan Levi.

Den svenske Rosenborg-spiller er i podcasten 'Lundh' blev spurgt ind til Nicklas Bendtner, der i begyndelsen af januar begyndte afsoningen af 50 dage med fodlænke i hjemmet.

»Han er en sjov fyr, og han har taget det på den rigtige måde,« siger Jonathan Levi om fængsels-bemærkningen.

Det var i sensommeren sidste år, at Nicklas Bendtner kom i fokus, da B.T. kunne afsløre, at han havde været indblandet i en voldelig episode med en taxachauffør i en sen nattetime. Senere endte det med, at den danske angriber blev dømt i retten.

»Jeg var på U21-landsholdssamling i Helsingborg, da jeg hørte om det. Folk spurgte om jeg havde hørt om det, og jeg undrede mig over, hvad der var sket,« fortæller Jonathan Levi, der mener, at hele situationen efterfølgende er blevet behandlet, som den skal.

»Han, klubben og os spillere har taget det ret fint. Det er klart, at snakken går. Han har forklaret mig om sit syn på det hele,« siger Jonathan Levi.

Ellers har Jonathan Levi mest af alt rosende ord om at spille sammen med Nicklas Bendtner, eller 'Skandinaviens største bad boy' - som danskeren kaldes i podcasten.

Jonathan Levi i et afslappende øjeblik.
Jonathan Levi i et afslappende øjeblik. Foto: RUSSELL CHEYNE
Vis mere

»Der er inspirerende. Han er en meget dygtig fodboldspiller. Man kan se, at han har været i udlandet i mange år. Men ser det på berøringerne, på afleveringerne og i alt, hvad han gør. Det er meget inspirerende at spille sammen med ham,« siger den svenske Rosenborg-spiller.

Også uden for banen er Nicklas Bendtner underholdende, lyder det også.

»Han er skidesjov. Han joker med alt og alle, det er ikke overraskende. Han er fandme sjov,« lyder det fra Jonathan Levi.

Du kan høre podcasten 'Lundh' her.