Nicklas Bendtner er mødt op i Parken med Sus Wilkins ved sin side.

Den tidligere danske landsholdsbomber har gode minder fra Parken, og han er troppet op i nationalarenaen for at heppe på sit tidligere hold, som han repræsenterede kort i slutningen af sin karriere.

Han sidder sammen med skuespilleren Sus Wilkins, og de to er tidligere blevet set sammen på tur til Rom.

En romance, der allerede er gået verden rundt - læs mere her.

Det nye par fandt vej til Parken.
Det nye par fandt vej til Parken. Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Bendtners tidligere kæreste, modellen Clara Wahlqvist, meddelte tidligere, at parret var gået fra hinanden, og også Sus Wilkins var fri på markedet, da hun var blevet skilt fra sin tidligere partner Freja Kirk. Det fortalte de i august. 

I Parken gjorde Bendtner og Wilkins ikke meget for at gemme sig, men blev dog ikke spottet på den røde løber inden opgøret mellem FCK og Bayern München.